Den samlede omsætning i regnskabsåret er som udgangspunkt det samlede momsgrundlag for de transaktioner, som kan periodiseres til regnskabsåret. Se afsnit D.A.11.4.2.2.1.

Imidlertid har momsloven og Momssystemdirektivet udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af virksomhedens fradragsprocent.

Der ses således bort fra:

  • Omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Se xML § 38x, stk. 1, 2. og 3. pkt., og Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra a).
  • Omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom. Se xML § 38x, stk. 1, 4. pkt., 1. led, og Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra b), 1. led.
  • Omsætningsbeløb, som stammer fra passiv kapitalanbringelse. Se xML § 38x, stk. 1, 4. pkt., 2. led.
  • Den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner af finansiel karakter. Se Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra b), 2. led.
  • Den del af omsætningen, der vedrører de i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b) til g), nævnte transaktioner (ML § 13, stk. 1, nr. 11), når der er tale om bitransaktioner. Se Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra c).

Se også