Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder

  • Leverancer til udlandet
  • Afgiftsfrihed ved indførsel.

Leverancer til udlandet

Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Se CHOAL § 22, stk. 8.

Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for dækningsafgiftspligtige varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. ►Se CHOAL § 22, stk. 8, 2. pkt.◄

Afgiftsfrihed ved indførsel

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter xML § 36x, stk. 1, nr. 1-3. Se ►CHOAL § 22, stk. 10◄.

Se også

Se også afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Bemærk

  • ►Bestemmelsen om godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der er anvendt eller anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsumis, i CHOAL § 9, stk. 5, og  CHOAL daværende § 20, stk. 5, havde virkning fra og med den 1. april 2019, samtidig med at opgørelsesgrundlaget for isafgiften blev ændret. Hensigten med godtgørelsesordningen var at undgå dobbeltbeskatning af ingredienser tilsat isen. Der var imidlertid ikke taget højde for godtgørelse af eventuel dækningsafgift af konsumis, som en oplagshaver registreret efter ISAL havde importeret fra udlandet inden den 1. april 2019, men som først blev udleveret den 1. april 2019 eller senere. Endvidere var der ikke taget højde for godtgørelse af afgift på tilsatte ingredienser omfattet af CHOAL kapitel 1 eller det daværende kapitel 2 i konsumis, som en oplagshaver registreret efter ISAL havde på lager den 1. april 2019, men som var fremstillet af en anden oplagshaver. Ved lov nr. 1295 af 5. december 2019 er der også skabt mulighed for godtgørelse af afgift i disse tilfælde. Der er alene tale om overgangssituationer. Se CHOAL § 22, stk. 11, samt § 26, stk. 9, i lov nr. 1728 af 27. december 2018.◄

  • I henhold til § 8 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 kunne virksomheder, der den 1. januar 2018 havde et lager af varer, der var afgiftsberigtiget med en højere afgift end efter CHOAL kapitel 2 (råstofafgiften) eller CHOAL § 22, stk. 4, nr. 1-3 (dækningsafgiften af kokos, behandlede jordnødder samt andre nødder og kerner), på grundlag af en specificeret lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede poser mv. Ved § 7 i lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev godtgørelsesmuligheden udvidet til også at omfatte afgiftsdifferencen for varer, der var afgiftsberigtiget med en højere afgift end CHOAL § 22, stk. 4, nr. 6 (masser helt eller delvis fremstillet af råstofafgiftspligtige varer).

    Godtgørelse blev kun ydet for varer, der var bestemt til fremstilling eller afsætning, og kun såfremt den samlede godtgørelse af afgift af varerne efter lovens § 8 oversteg 500 kr. For at få godtgørelse skulle virksomheden udarbejde en opgørelse, der indeholdt oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr-nummer. SKAT kunne gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlagde dokumentation for, at afgiften var betalt. Anmodning om godtgørelse med de anførte oplysninger skulle være SKAT i hænde senest den 14. januar 2018, dog senest den 5. marts 2018 for varer afgiftsberigtiget med en højere sats end CHOAL § 22, stk. 4, nr. 6.

    En lignende godtgørelsesordning xgælderx for virksomheder, der 1. januar 2020 har et lager af afgiftsberigtigede varer efter CHOAL xtidligerex kapxitelx 2 eller CHOAL xtidligerex § 22, stk. 4, nr. 1-3 og 6. Anmodning om godtgørelse af afgiften af disse varer skal, med ovennævnte oplysninger, være Skatteforvaltningen i hænde senest 14. januar 2020. Se § 8 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 7 i lov nr. 104 af 13. februar 2018.

    ►Se i øvrigt nyhedsbrev på skat.dk af 18. december 2019 - Afgiften på nødder bliver afskaffet den 1. januar 2020.◄