Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv.

Afsnittet indeholder:

  • Godtgørelse af afgift af energiprodukter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Godtgørelse af afgift af energiprodukter

Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv. kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med 1,8 pct. Se KULAL § 8 b, stk. 1, GASAL § 10 c, stk. 1 og MINAL § 11 c, stk. 1. Det er dog en betingelse for godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, at olieproduktet (fyringsolien eller dieselolien) er afgiftsmærket.

Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet forbrugt i virksomheden til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Satser for delvis godtgørelse

Satsen for godtgørelse for elektricitet til rumvarme mv.:

År /periode                                        

 Delvis godtgørelse

2020

      68,2 øre/kWh

Fra 2016 reguleres satsen for delvis godtgørelse efter udviklingen i nettoprisindekset. Se ELAL § 11, stk. 3 og MINAL § 32 a.

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i perioden 2016 til 2019 følgende pr. kWh:

År

2016 2017

1. januar - 30. april 2018

1. maj - 31. december 2018

2019

Godtgørelse

50,2 øre/kWh

50,5 øre/kWh

50,7 øre/kWh

65,7 øre/kWh

62,5 øre/kWh

Elektricitet anvendt til staldvarme er ikke omfattet af reglerne om delvis godtgørelse af elafgiften. Se ELAL § 11, stk. 4, nr. 2. 

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.3.2 om godtgørelse af afgift af elektricitet. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Skatterådet

SKM2015.480.SR

Et kraftvarmeværk kan fakturere og specificere tillægsafgift og CO2-afgift af affaldsvarme på varmeleverancer til Fjernvarmeselskaber, således at de tilknyttede gartnerier til Fjernvarmeselskaber kan opnå afgiftsgodtgørelse efter KULAL §§ 8, stk. 1, og 8 b, og CO2AL § 9 b.