Indhold

Dette afsnit beskriver, at byggevirksomheder skal betale moms af leverancer mod vederlag. Ved byggeri for fremmed regning skal der altså på sædvanlig vis betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, jf. xML § 4x. Ved byggeri for egen regning skal der tilsvarende betales moms, jf. xML §§ 6 og 7x om den såkaldte "pålægsmoms".

Afsnittet indeholder:

• Momsreglerne ved byggeri
• Lov nr. 102 af 31. marts 1967 (den oprindelige momslov)
• Lov nr. 375 af 18. maj 1994 (momsloven)
• Lov nr. 1114 af 21. december 1994 (ændringer som følge af EU's udvidelse mv.)
• Lov nr. 1064 af 17. december 2002 (fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde)
• Lov nr. 520 af 12. juni 2009 (ophævelse af visse momsfritagelser mv.).

Momsreglerne ved byggeri

Momsloven omfatter momspligtige personers levering af varer og ydelser mod vederlag samt andre transaktioner, der sidestilles hermed.

Levering af fast ejendom er fritaget for moms. Se xML § 13x, stk. 1, nr. 9. Det gælder dog ikke levering af nye bygninger og byggegrunde. Se afsnit D.A.5.9.

Tilsvarende er udlejning, herunder bortforpagtning af fast ejendom som udgangspunkt fritaget for moms, jf. xML § 13x, stk. 1, nr. 8.

Derimod er alle arbejdsydelser på jord, bygninger og anden fast ejendom (fx gader, veje, pladser og havne) momspligtige efter hovedreglen i xML § 4x, stk. 1. Det betyder, at opførelse, ombygning, modernisering, reparation og vedligeholdelse af bygninger og lokaler samt anden fast ejendom er omfattet af momspligten. Endvidere er jordbearbejdning, udgravning, pilotering og planering mv. momspligtig. De materialer, som anvendes i forbindelse med ovennævnte arbejdsydelser, er også momspligtige, jf. xML § 4x, stk. 1.

Når byggevirksomheder foretager leverancer mod vederlag, skal der altså betales moms på almindelig vis. Der skal dermed betales moms af byggeri mv. for fremmed regning.

For at undgå konkurrenceforvridning er det nødvendigt at lægge moms på byggeri mv. for egen regning, den såkaldte "pålægsmoms".

De generelle momsregler, som har særlig interesse i forbindelse med byggeri mv., er omtalt i afsnit D.A.21.2.

De særlige regler om vurderingen af, om der er tale om byggeri for egen regning eller fremmed regning, er beskrevet i afsnit D.A.21.3. Udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri er omtalt i afsnit D.A.21.4.

Lov nr. 102 af 31. marts 1967 (den oprindelige momslov)

Den oprindelige momslov, lov nr. 102 af 31. marts 1967, indeholdt i § 3, stk. 2, en bemyndigelse til finansministeren til at pålægge virksomheder (herunder foreninger og offentlige institutioner, der ikke afsatte momspligtige varer eller ydelser) momspligt for varer og ydelser, der blev fremstillet eller præsteret til virksomhedens egen brug, i de tilfælde, hvor det skønnedes nødvendigt af hensyn til virksomheder, der afsatte tilsvarende varer og ydelser.

Ved bekendtgørelse nr. 359 af 1. juli 1969 om moms af byggeri til salg eller udlejning blev den, der på egne grunde opførte bygninger til salg eller udlejning, momspligtig af:

• det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som udførtes af den pågældende og dennes personale, samt
• de materialer, der anvendtes til dette arbejde.

Den herved indførte moms på byggeri for egen regning kaldes også for "pålægsmoms".

Anvendelsesområdet for "pålægsmomsen" blev udvidet ved bekendtgørelse nr. 372 af 6. juli 1984 om moms af byggeri mv. til salg, udlejning eller eget brug. Momspligten omfattede nu også:

• det arbejde, der udførtes af ansatte hos den, der lod bygninger opføre til eget eller sin virksomheds brug, samt
• materialer anvendt til dette arbejde,
• ombygnings- eller moderniseringsarbejder.

Bemærk at reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet momspligtig værdi af mere end 50.000 kr. årligt (nu 100.000) blev sidestillet med ombygnings- eller moderniseringsarbejder.

De særlige bestemmelser om byggeri for egen regning blev ikke ændret i forbindelse med implementeringen af EF's 6. momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF), som skete ved lov nr. 204 af 10. maj 1978.

Lov nr. 375 af 18. maj 1994 (momsloven)

Formålet med den nye momslov fra 1994, lov nr. 375 af 18. maj 1994, var at foretage en mere sammenhængende tilpasning af momsloven til EF-reglerne på momsområdet. Samtidig skete der en revurdering af den hidtidige vægtning mellem lov- og bekendtgørelsesstof med det sigte, at loven skulle blive mere sammenhængende og give et mere fuldstændigt billede af momsreglerne. En række bestemmelser, herunder de særlige bestemmelser om moms ved byggeri for egen regning, blev derfor indsat i momsloven.

Optagelsen af bestemmelserne om moms ved byggeri for egen regning i selve momsloven betød ikke ændringer i den gældende retstilstand på området. Dog skulle der kun betales "pålægsmoms" i det omfang, virksomheden ikke samtidig ville have fradragsret for byggeriet.

Bestemmelsen om, at virksomhederne ikke skulle betale moms af byggearbejder mv. for egen regning i det omfang, de ville have fradragsret for de pågældende byggearbejder, hvis de var udført af en anden virksomhed, blev dog ophævet allerede ved lov nr. 1114 af 21. december 1994.

Baggrunden for ophævelsen var, at bestemmelsen kunne give problemer, hvis den pågældende bygning efterfølgende overgik til en brug, som virksomheden havde en lavere eller ingen fradragsret for, herunder salg af bygningen. Der skulle i så fald ske regulering af virksomhedens momsfradrag, men værdien af virksomhedens eget arbejde og de hertil anvendte materialer ville ikke indgå i reguleringsbeløbet, fordi der ikke var betalt moms af arbejdet og materialerne. På den måde ville reguleringsbeløbet blive for lille. Samtidig med ophævelsen af den særlige bestemmelse om byggearbejder mv., som virksomheden ville have haft fradragsret for, hvis de var udført af en anden virksomhed, blev ML § 37, stk. 2, nr. 5 indført. ML § 37, stk. 2, nr. 5 gav adgang til fradragsret efter momslovens almindelige bestemmelser for den "pålægsmoms" på byggeri mv. for egen regning, som virksomheden havde betalt.

Lov nr. 1114 af 21. december 1994 (ændringer som følge af EU's udvidelse mv.)

Ved samme lov nr. 1114 af 21. december 1994 blev der ved ML § 5, stk. 4 indsat en særlig bestemmelse om udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. Momsgrundlaget efter denne bestemmelse blev ligesom momsgrundlaget for byggeri mv. for egen regning virksomhedens almindelige pris ved levering til tredjemand, eller - i tilfælde, hvor en sådan almindelig salgspris ikke fandtes - en kalkuleret salgspris. Se afsnit D.A.21.3.4.4 om momsgrundlaget for byggeri mv. for egen regning.

Derved blev reglerne for udtagning i forbindelse med byggeri de samme som før den nye momslov (lov nr. 375 af 18. maj 1994) trådte i kraft den 1. juli 1994. Ved udtagning efter de almindelige regler i ML § 5, stk. 1-3 var momsgrundlaget nemlig blot indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, og virksomhedens sædvanlige avance ved tilsvarende levering til tredjemand indgik derfor ikke i momsgrundlaget.

Lov nr. 1064 af 17. december 2002 (fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde)

Ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 er reglerne om "pålægsmoms" og udtagning ved byggeri mv. ændret. Formålet var at gennemføre en skatte- og momsmæssig ligestilling af håndværkere med andre erhvervsgrupper ved udførelsen af eget arbejde, sådan at bygningshåndværkere mv. på lige fod med andre personer skatte- og momsfrit kan udføre arbejde for sig selv. Fritagelsen omfatter ikke byggeri til erhvervsmæssigt brug. Se bemærkningerne til lov nr. 1064 af d. 17. december 2002.

Ændringen betød, at opførelse mv. af bygninger til brug for virksomhedens indehaver med virkning fra 1. januar 2003 ikke længere er omfattet af reglerne om "pålægsmoms", medmindre opførelsen mv. sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning.

Med virkning fra samme dato er momsgrundlaget ved udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale kun indkøbs- eller fremstillingsprisen. Samtidig blev det præciseret, at værdien af indehavers arbejde ikke indgår ved opgørelsen af fremstillingsprisen for udtagne varer og ydelser.

Lov nr. 520 af 12. juni 2009 (ophævelse af visse momsfritagelser mv.)

Nye bygninger og byggegrunde er fra 1. januar 2011 ikke længere omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom, jf. xML § 13x, stk. 1, nr. 9. Se lov nr. 520 af 12. juni 2009. Se afsnit D.A.5.9.4 om momspligt ved levering af nye bygninger og afsnit D.A.5.9.5 om momspligt ved levering af byggegrunde.

Det betyder, at der i større grad er fradragsret for den såkaldte "pålægsmoms".

Der kan gives tilladelse til frivillig momsregistrering for køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er momsfritaget efter xML § 13x, stk. 1, nr. 9, når det sker med henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed. Disse regler er tilpasset lovændringen L 2009 520, hvor salg af byggegrunde og nyopførte faste ejendomme blev momspligtigt med virkning fra 1. januar 2011. Med den nye affattelse af 5. punktum i ML § 51, stk. 1, der samtidig er ændret til 4. pkt., udelukkes derfor, at der kan ske frivillig momsregistrering for køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en momsregistreret virksomhed, hvis der er tale om en levering af fast ejendom, som er momspligtig som følge af momslovens bestemmelser. Dette skyldes, at det er overflødigt med en bestemmelse om frivillig registrering af en aktivitet, når aktiviteten allerede er omfattet af almindelig momspligt. Der kan altså fortsat opnås tilladelse til frivillig momsregistrering for køb og til- og ombygning af fast ejendom, når salget er omfattet af momsfritagelsen i xML § 13x, stk. 1, nr. 9.