Indhold
Dette afsnit omhandler fritagelse for registrering af blindes salg. Se xML § 48, stk. 2, nr. 1.x
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Afmeldelse fra registrering.
Regel
Virksomheden skal ikke registreres og betale moms af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Se xML § 48, stk. 2, nr. 1.x
Ordet "årligt" i bestemmelsen henviser ikke til kalenderåret, men til en periode på 12 sammenhængende måneder. Som udgangspunkt betragtes tidspunktet for virksomhedens start som begyndelsen af 12 måneders perioden. Se SKM2003.14.TSS.
Pligten til at lade sig registrere efter xML § 48, stk. 2, nr. 1x, gælder alle, der har en forventning om, at den årlige omsætning overstiger 170.000 kr. eksklusiv moms.
Kun i de tilfælde, hvor denne forventning ikke er til stede ved virksomhedens påbegyndelse, kan virksomheden undlade at lade sig registrere.
Hvis det senere viser sig, at omsætningen alligevel vil overstige 170.000 kr. årligt, skal virksomheden anmelde sig til registrering, og der skal betales moms af det salg, der sker efter registreringstidspunktet. Anmeldelsen til registrering skal ske på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at omsætningen vil overstige 170.000 kr. årligt.
Afmeldelse fra registrering
Afmeldelse fra registrering kan kun ske, hvis der er en klar forventning om, at omsætningen ikke vil overstige 170.000 kr. årligt.
Det er kun i forbindelse med opstart af en virksomhed, hvor det forventes, at omsætningen ikke vil overstige 170.000 kr. årligt, at der kan blive tale om, at der ikke skal betales moms af en del af omsætningen.