Indhold

Dette afsnit beskriver, at der skal beregnes moms af told og andre afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende leverance. Se xML § 27, stk. 2, nr. 1.x

Afsnittet indeholder:

Regel
Udgangspunkt: Told og andre afgifter
Modifikation: Registreringsafgift
Modifikation: Drikkepenge
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der skal beregnes moms af told og andre afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende leverance. Se xML § 27, stk. 2, nr. 1.x

Udgangspunkt: Told og andre afgifter

Der skal betales moms af told, som betales i forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter, der er opkrævet i tidligere omsætningsled. Der skal altså både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet i tidligere omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at varen sælges. Det kan fx dreje sig om punkt- og miljøafgifter.

Modifikation: Registreringsafgift

Registreringsafgift er ikke omfattet af ►ML § 27, stk. 2, nr. 1◄ om told og andre afgifter. Baggrunden er, at den afgiftsudløsende omstændighed for den danske registreringsafgift ikke er leveringen, men registreringen. Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører og sag C-106/10 Lidl & Companhia.

Registreringsafgift er omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 3 om udlæg. Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører. Se afsnit D.A.8.1.1.3.3.2 om udlæg.

Udlæg, dvs. beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, skal ikke medregnes i momsgrundlaget. Registreringsafgift skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg af biler, når en forhandler afholder udgiften på vegne af en konkret køber, i hvis navn bilen bliver indregistreret. Registreringsafgift skal imidlertid indgå i leasinggiverens momsgrundlag. Det er nemlig leasinggiveren, der hæfter for betaling af registreringsafgift. Det betyder, at registreringsafgiften ikke er et udlæg for leasingtageren.

Modifikation: Drikkepenge

Drikkepenge, der er ydet til serveringspersonale ud over den serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal ikke medregnes i momsgrundlaget. Hvis drikkepengene derimod har karakter af et obligatorisk pristillæg i form af en betjeningsafgift, indgår drikkepengene i virksomhedens momsgrundlag. Se sag C-404/99, Kommissionen mod Frankrig.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-256/14, Lisboagás GDL	EU-domstolen konkluderede, at momssystemdirektivet skulle fortolkes således, at afgifter, som de i hovedsagen omhandlede, som blev betalt til kommuner af det selskab, der var indehaver af koncessionen til gasdistributionsnettet, på grund af brugen af disse kommuners offentlige område, og som dernæst blev overvæltet af dette selskab på et andet selskab, der varetog markedsføringen af gassen, og herefter af det sidstnævnte selskab på de endelige forbrugere, skulle medregnes i momsgrundlaget for de ydelser, som blev leveret af disse selskaber til de sidstnævnte.
C-106/10 Lidl & Companhia	Ifølge den portugisiske registreringsafgiftslov påhvilede registreringsafgiften leverandøren og ikke køberen af bilen. Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften i Portugal var altså leveringen og registreringsafgiften var derfor omfattet af momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra a om skatter, told og andre afgifter. I modsætning til C-98/05, De Danske Bilimportører, hvor den afgiftsudløsende omstændighed var registreringen.
C-98/05, De Danske Bilimportører	Den afgiftsudløsende omstændighed for den danske registreringsafgift var ikke leveringen men registreringen. Derfor var registreringsafgiften ikke omfattet af begrebet skatter, told, importafgifter og andre afgifter som omhandlet i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 2, litra a) nu momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra a om skatter, told og andre afgifter. En sådan afgift svarede til et beløb, som den afgiftspligtige person ville modtage fra køberen af motorkøretøjet som tilbagebetaling af omkostninger afholdt i dennes navn og for dennes regning som omhandlet i samme bestemmelses stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk. 1, litra c og stk. 2 om udlæg.
C-404/99, Kommissionen mod Frankrig	Det var for momsopkrævningen uden større betydning, (a) om kunderne var blevet underrettet om, at der blev betalt en betjeningsafgift med en vis procent, (b) om de beløb, der herved blev tale om, fuldt ud blev fordelt mellem medlemmerne af det personale, der trådte i direkte kontakt med kunderne, (c) om disse afgiftsbetalinger blev angivet i et særligt register, i hvilket hver enkelt beløbsmodtager kvitterede, eller (d) om arbejdsgiveren i den årlige løndeklaration angav den del af lønnen, der faktisk var blevet udbetalt på denne måde til medlemmer af hans personale. Det var derfor i strid med dette princip, når erhvervsdrivende, der præsterede den samme ydelse for en samlet ens pris, efter 1976-instruksen kunne blive afkrævet forskellige beløb i moms, afhængig af, om de ved faktureringen angav, at de opkrævede en betjeningsafgift, sådan at der blev tale om forskellige momsgrundlag, mens dog både tjenesteydelsen og modydelsen havde været absolut identiske. Obligatoriske pristillæg, som visse afgiftspligtige personer opkrævede som vederlag for betjening ("betjeningsafgift") kan altså ikke holdes uden for momsgrundlaget.