Indhold
Dette afsnit handler om regelgrundlaget for eftergivelse af gæld til det offentlige.
- Regelgrundlag
- Hvem kan få eftergivelse?
xRegelgrundlagx
De generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige findes i xgældsinddrivelsesloven §§ 13-15.x
Reglerne gælder kun for gæld til det offentlige.
Reglerne om eftergivelse er i xstort omfangx parallelle med gældssaneringsreglerne i konkursloven. Det betyder, at xRestanceinddrivelsesmyndighedens (RIM)x eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering, hvor bestemmelserne er enslydende.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.7 om gældssanering.
xBemærk i forhold til øvrig lovgivning på områdetx
I inddrivelsesbekendtgørelsen § 35 findes en særregel om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger, idømte, vedtagne eller pålagte bøder (bortset fra tvangsbøder) og konfiskationsbeløb. xSe mere om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold i afsnit G.A.3.1.6.4.x
Tidligere kunne særligt udsatte grupper søge om eftergivelse af gæld til det offentlige, under et særligt regelsæt. Se afsnit xG.A.3.1.6.6.2x
Der var imidlertid tale om en forsøgsordning, der blev ophævet ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper § 2. Ophævelsen af ordningen har virkning fra 1. juni 2018. Se Lov nr. 551 af 29. maj 2018 § 11. ►Særligt socialt udsatte grupper har nu i stedet fået mulighed for, at søge om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Denne mulighed blev givet i forbindelse med, at bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, m.fl. love. Se mere herom i G.A.3.1.6.6.1 Eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 for socialt udsatte grupper.◄
Ansøgninger indgivet før 1. juni 2018 bliver dog behandlet efter de på tidspunktet gældende regler.
xHvem kan få eftergivelse?
Det er som udgangspunkt kun skyldnere, der er fysiske personer, der kan få eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 5 og G.A.3.1.6.2.
Som undtagelse hertil, kan selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde, mv. dog også få eftergivelse af gæld til det offentlige, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Se gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 og G.A.3.1.6.3 om eftergivelse for juridiske personer.x