SFL § 32, stk. 1, nr. 2 - Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede for samme eller anden afgiftsperiode.

Der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til ændringen, og følgeændringen.

Bestemmelsen anvendes, når et afgiftstilsvar/godtgørelse ændres indenfor 3 års fristen med den følge, at et afgiftstilsvar/godtgørelse udenfor 3 års fristen skal ændres.

Der kan ikke foretages konsekvensforhøjelser som følge af en forhøjelse for et andet år.

Eksempler

►Banken havde fået nedsat sit momstilsvar pga. en ændring af dens delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1. Banken gjorde gældende, at den som en direkte følge af denne ændring havde krav på at få ændret sit lønsumsafgiftstilsvar, og at den derfor opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Højesteret fastslog, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem en finansiel virksomheds adgang til delvist fradrag i momstilsvaret efter ML § 38, stk. 1, og opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ved blandede erhvervsaktiviteter efter de dagældende lønsumsafgiftsregler, at en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret kunne anses for en direkte følge af ændringen af momstilsvaret. Skattemyndighederne havde endvidere ikke ageret på en måde, der forpligtede Skatteministeriet til at anerkende, at banken havde ret til at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af den ændrede momsfradragsprocent efter ML § 38, stk. 1, med den virkning, at banken alligevel havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2019.378.HR.◄

På denne baggrund, herunder forarbejderne til SFL § 32, stk. 1, nr. 2, ordlyden af LAL § 1 samt de i henhold til lønsumsafgiftsloven udstedte bekendtgørelser, fandt landsretten, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem de ændringer af bankens lønsumsafgiftstilsvar, som banken anmodede om, og de ændringer af bankens momsfradrag, som SKAT foretog på baggrund af bankens anmodning af 18. august 2008, at eventuelle ændringer i bankens lønsumsafgiftstilsvar måtte anses for en direkte følge af ændringerne foretaget af SKAT, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Se SKM2018.326.VLR. Stadfæstelse af SKM2017.517.BR.

Vedrørende den tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - Se afsnit A.A.8.2.2.1.2.2.

Fra skatteområdet - Højesteret fastslog, at byrettens forhøjelse af skatteansættelsen for 2005 måtte anses for en direkte følge af nedsættelsen af ansættelsen for 2006 og dermed omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Højesteret afviste i den forbindelse, at der i ordlyden af bestemmelsen eller i dennes motiver var holdepunkter for at forstå bestemmelsen således, at forhøjelsen af en ansættelse for et indkomstår ikke kan ske ved den samme afgørelse som den nedsættelse for et andet indkomstår, som forhøjelsen er en direkte følge af. Højesteret fastslog endvidere, at fristen i § 27, stk. 2, var overholdt, idet den begyndte at løbe fra byrettens dom. Landsrettens dom blev derfor stadfæstet. Se SKM2018.203.HR

Fra skatteområdet - Højesteret fandt, at ændringen for indkomståret 2001 vedrørende samme aktieavance måtte anses for en direkte følge af Landsskatterettens kendelse om skatteansættelsen for indkomståret 2000, hvorfor ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 2001 var rettidig, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Se SKM2011.533.HR.

Fra skatteområdet - Byretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen for 2002. Det blev ikke tillagt betydning, at SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Se SKM2012.721.ØLR.

Fra skatteområdet - Efter skift af revisor i juni 2006 blev det konstateret, at et selskabs åbningsbalance primo regnskabsåret 2005/2006 viste en aktivmasse, som var 63.717.371 kr. højere end anført i regnskabet for 2004/2005. Det var ubestridt, at beløbet skulle indtægtsføres i selskabet. SKAT henførte, i mangel af dokumentation for andet, det fulde beløb til beskatning i det seneste indkomstår, 2006. I klagen til Landsskatteretten anførte selskabet bl.a., at det "allerede nu kan ... konkluderes vedrørende indkomståret 2006, at selskabets skatteansættelse for dette år er ansat 16.448.530,21 kr. for lavt." Bl.a. på den baggrund nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til 16.448.530 kr., mens Landsskatteretten fandt, at den resterende del, 47.268.841 kr., skulle henføres til beskatning i indkomståret 2005, som dog ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.  SKAT forhøjede som konsekvens heraf selskabets indkomst for 2005 med 47.268.841 kr., jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse. Landsretten fandt heller ikke afgørelsen ugyldig som følge af begrundelsesmangler eller manglende hjemmel. Se SKM2012.596.ØLR

Fra skatteområdet - Ansættelsen for 2004 var en direkte følge af ansættelsen for 2002 og 2003, men reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, var ikke overholdt, da SKAT siden selskabet indgav selvangivelse havde haft kendskab til forholdet. Se SKM2012.390.BR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.