Indhold
Dette afsnit handler om lempelse af lønindkomst om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ►eller i skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemslande◄, også kaldet DIS-ordningen.
Afsnittet indeholder:
- Begreber
- Regel
- Andre fartøjer der kan anvende DIS-reglerne
- Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
- Kompensationstillæg
- Regulering af DIS-indkomst
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Begreber
Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ►eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat ◄kaldes DIS-indkomst. Se SØBL § 5-8.
I praksis sondres der mellem almindelig DIS-indkomst (uden for begrænset fart) og DIS-indkomst i begrænset fart (færgeDIS). FærgeDIS omfatter ikke søfolk om bord på danske indenrigsfærger.
Søfolk med almindelig DIS-indkomst er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag. Se afsnit C.A.3.4.6.4.
Lempelse efter DIS-ordningen betyder, at den samlede indkomstskat nedsættes med det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten.
DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der er omfattet af SØBL §§ 5-8, og som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, som er de særlige regler i TSL, der gælder for rederier.
Se også
Se også afsnit C.D.8.8 om tonnageskat.
Uanset TSL's bestemmelser finder ordningen i særlige tilfælde også anvendelse ved arbejde om bord på bugser- og bjærgningsfartøjer, kabellægningsfartøjer, stenfiskerfartøjer og sandsugere.
Se også
Regel
For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som kan omfattes af TSL, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst, når betingelserne herfor er opfyldt. Se SØBL § 5.
►SØBL § 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller 2, stk. 2, eller KULBRL § 21, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til formål, der vil kunne omfattes af TSL § 6 eller 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Se SØBL § 5 b.◄
►Godkendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark
En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark skal være godkendt af told- og skatteforvaltningen til at udbetale skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8. Se SØBL § 11 a.
En godkendelse efter § 11 a er betinget af, at arbejdsgiveren er berettiget til at udbetale nettoløn efter SØBL § 5-8, herunder at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen samt at skibet udfører aktiviteter, som vil kunne omfattes af TSL.
Arbejdsgiveren skal opfylde de samme betingelser som en arbejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, samt indvilge i at påtage sig de forpligtelser, der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, herunder
- månedlige indberetninger til indkomstregistret efter reglerne i SIL. Sammen med lønnen skal der indberettes en indtægtsart og antal sødage. Ved indberetning af løn i fremmed valuta skal der ske omregning til danske kroner efter Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.
- pligt til at hæfte for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvis grundlaget for udbetaling af skattefri nettoløn viser sig ikke at være til stede.
Det er en betingelse for godkendelse efter § 11 a, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og den EU-eller EØS-medlemsstat, som arbejdsgiveren har hjemsted i. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en DBO, som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- eller EØS-medlemsstater.
Betingelserne for godkendelse skal til hver en tid være opfyldt. Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder en godkendelse efter SØBL § 11 a, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører arbejdsgiverens mulighed for at udbetale skattefri nettoløn på tidspunktet for tilbagekaldelsen. Hvis grundlaget for udbetaling af nettoløn efter SØBL §§ 5-8 viser sig ikke at være til stede i en periode forud for tilbagekaldelsen, hæfter alene arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt ATP, der skulle have været indbetalt. Se SØBL § 11. A-skatten og bidragene beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.
Afgørelser, der træffes i henhold til SØBL § 11 a, kan indbringes for Landsskatteretten, jf. SFL § 11.◄
Passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater
►Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder § 5 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU-eller EØS-medlemsstat. Det er en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU-EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemstat. Se SØBL § 7.◄
Kravet om EU-statsborgerskab gælder for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere. Se § 6, stk. 4, i lov nr. 1582 af 27. december 2019.x
Betingelse om nettoløn
Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL § 5, stk. 3.
Da lønindkomst ved arbejde om bord også omfatter personalegoder, der i sagens natur ikke i sig selv kan fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, må man i praksis se på den samlede aflønning af den enkelte for at vurdere ovenstående.
Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1.
Skattenedsættelsen finder også anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2.
Bemærk
Når et skib periodevis anvendes til formål, som ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, finder DIS-reglerne i disse perioder ikke anvendelse. Se BEK nr. 361 af 7. maj 2009, § 7.
Se også
Eksempler
Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke er omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af gods. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.
Skatterådet har afgjort, at lønindkomst ved arbejde om bord på et DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, ikke var lempelsesberettiget efter SØBL § 5, idet skibet ikke opfyldte betingelsen om at være et dansk skib i SØBL § 2, og ikke blev anvendt til formål, der kan omfattes af TSL. Se SKM2017.346.SR.
Skatterådet har afgjort, at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer. Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse. Se SKM2007.774.SR.
Begrænsning af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter
Fuldt skattepligtige personer, der kan anvende DIS-ordningen, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 5, stk. 4. Det vil sige, at der hverken kan tages fradrag eller modtages skattefrie godtgørelser efter LL § 9 A.
Modtages der godtgørelser for rejseudgifter skal disse beskattes som almindelig indkomst.
Pensionsudbetalinger
Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Se Højesterets dom af 13. juni 2016, SKM2016.573.HR (tidligere SKM2014.701.ØLR).
Andre fartøjer der kan anvende DIS-ordningen
Kabellægningsfartøjer
Uden for EU/EØS
Hvis arbejde om bord på kabellægningsfartøjer foregår uden for EU/EØS finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis skibet i øvrigt opfylder betingelserne for anvendelsen af DIS-beskatning.
Inden for EU/EØS
Hvis arbejde om bord på kabellægningsfartøjer foregår inden for EU/EØS finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler mv. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.
Sømil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil er ikke søtransport.
Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Se SØBL § 5 a, stk. 2.
Bemærk
Ved et kabellægningsfartøj/kabelskib forstås et søgående specialskib, til håndtering af og eventuel reparation af undersøiske kabler, og som faktisk anvendes til dette formål. Skibet skal have egne fremdrivningsmidler, og det særlige udstyr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden skal være en permanent integreret del af skibet.
Søfolk om bord på skibe, som trods særlig indretning som kabelskib, anvendes til andre formål end kabellægning, kan kun omfattes af DIS-ordningen hvis skibet anvendes til andre formål, der giver ret til lempelse efter SØBL § 5.
Bugser- og bjærgningsfartøjer
Ved arbejde om bord på et skib, som anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj inden for EU/EØS, finder DIS-ordningen kun anvendelse, hvis skibet udfører virksomhed med karakter af søtransport i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.
Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, som er anvendt til andre aktiviteter.
Se SØBL § 6.
Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, anses mobilisering til søs mellem opgaver - svarende til lastskibes sejlads i ballast - som søtransport.
Stenfiskerfartøjer og sandsugere
Søfolk, der uden for EU/EØS udfører arbejde om bord på
- stenfiskerfartøjer, herunder
- sandsugere, der har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden
kan blive beskattet efter DIS-reglerne, hvis fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.
Dette gælder, selvom stenfiskerfartøjer ikke kan registreres i DIS. Se SØBL §§ 8 og 10, stk. 1.
Bemærk
Det er rederiet, der bestemmer om søfolkene skal beskattes efter DIS-reglerne.
Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8 hæfter arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis det viser sig at sømanden ikke kan anvende DIS-ordningen.
A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn.
A-skatterne og arbejdsmarkedsbidragene betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis sømanden ikke havde anvendt DIS-ordningen. Se SØBL § 11.
Kompensationstillæg
Rederierne og sømændenes organisationer har aftalt en særlig ordning om udbetaling af kompensationsbeløb til fuldt skattepligtige sømænd med DIS-indkomst.
Der udbetales et kompensationsbeløb svarende til skatteværdien af uudnyttede personlige fradrag fx bidrag til privattegnede pensionsordninger, renteudgifter og børne- og hustrubidrag.
Tillægget udbetales i løbet af året som DIS-indkomst sammen med lønindkomsten. Når året er gået reguleres det for meget eller for lidt udbetalte beløb.
Udligningskontorets udbetalinger foregår i privat regi og er finansieret af danske rederier.
Udligningskontoret for Dansk Søfart
Amaliegade 33, Opgang B
1256 København K
Telefon 3311 6432
Skattemæssig regulering af DIS-indkomst
Regulering af tidligere års kompensationstillæg medfører ændring af indkomstopgørelsen på følgende måde:
- en yderligere udbetaling af kompensationstillæg medregnes for året efter optjeningsåret, og
- tilbagebetaling af tidligere udbetalt kompensationstillæg, modregnes i optjeningsåret.
Erstatningshyre
Erstatningshyre anses for løn. Se KSL § 43, stk. 1.
Erstatningshyre beskattes som udgangspunkt efter LL § 7 O. Se TfS 1992, 347 TSS.
Erstatningshyre kan dog lempes efter DIS-reglerne, hvis godtgørelsen har direkte tilknytning til arbejdet om bord på DIS-skib, og hvis godtgørelsen er fastsat ud fra den forudsætning at den er skattefri.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2017.126.HR
|
Sagen drejede sig om, hvorvidt to søfolk, der begge havde erhvervet lønindkomst på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, havde et erstatningskrav mod Skatteministeriet som følge af, at ministeriet ikke havde påset, at den nettoløn, der i henhold til SØBL § 5, stk. 1, var aftalt mellem de to søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere, og Danmarks Rederiforening blev sat op i forbindelse med, at skatten på arbejde blev sænket ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).
Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter der hverken i ordlyden eller forarbejderne til SØBL § 5, stk. 3, fandtes holdepunkter for, at Skatteministeriet havde en forpligtelse til at påse, at den mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening aftalte nettoløn blev reguleret ved ændringer i beskatningsniveauet.
|
Tidligere instans se SKM2016.50.ØLR
|
|
SKM2016.573.HR
|
Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.
|
Tidligere instans se SKM2014.701.ØLR
|
|
SKM2009.99.HR
|
Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.
Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.
Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.
Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.
|
Tidligere instans se SKM2008.430.VLR
|
| Landsretsdomme |
|
SKM2019.120.ØLR
|
Spørgsmålet i sagen var, om et rederi kunne opgøre indkomsten fra et krydstogtskib efter tonnageskattelovens regler. Skibet blev anvendt til ekspeditionsrejser (”expedition cruising”) til forskellige destinationer verden rundt. Rederiet gjorde gældende, at denne aktivitet faldt ind under tonnageskatteordningen, fordi skibet blev anvendt til sædvanlig søtransport i form af erhvervsmæssig rederivirksomhed med transport af passagerer. Rederiet begrundede bl.a. dette med, at det afgørende for passagererne var destinationerne og ikke opholdet på skibet. Desuden henviste rederiet til, at en række EU-medlemsstater har tonnageskatteordninger, som omfatter krydstogtsskibe. Landsretten fandt, at skattepligtig indkomst fra erhvervsmæssig levering af krydstogtydelser som udgangspunkt omfattes af tonnageskatteloven, der ifølge § 6, stk. 1, omfatter erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Landsretten fandt imidlertid, at tonnageskattelovens § 8, stk. 1, efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder dels indeholder en præcisering af, at indtægt fra nogle typer af virksomhed ikke kan anses for at hidrøre fra rederivirksomhed, jf. lovens § 6, stk. 1, men herudover også angiver andre former for virksomhed, der som udgangspunkt ville kunne falde under anvendelsesområdet for § 6, stk. 1, men som desuagtet undtages. Det sidste gjaldt ifølge landsretten bl.a. § 8, stk. 1, nr. 10, om indkomst fra udflugts- og fritidsformål.
Landsretten fandt, at indkomst fra krydstogtsydelser efter ordlyden af og bemærkningerne til § 8, stk. 1, nr. 10, i almindelighed må anses for at være indkomst fra udflugts- og fritidsformål, som er undtaget fra tonnageskattelovens § 6, stk. 1.
|
Sagen er anket til Højesteret
Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2017.561.BR
Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, SKM2015.753.LSR
|
|
Landsskatteretten
|
|
Skatterådet
|
|
SKM2019.141.SR
|
Med virkning fra 1. september 2018 var det muligt at anmelde registerskift hele døgnet mellem Det Almindelige Skibsregister (DAS) og Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det gjorde det praktisk muligt at skifte mellem de to skibsregistre, alt efter hvilken rute der sejles på. I den forbindelse ønskede spørger at vide, om søfolk og personale, som arbejdede på S kunne anvende DIS-ordningen. Derudover ønskede spørger at vide, om den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt mellem DIS- og DAS-ordningen. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anvende DIS-ordningen på ruten Y1-Y2-Y1 og, at den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt efter DIS- og DAS-ordningen.
|
|
|
SKM2017.346.SR
|
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lønindkomst ved arbejde om bord på et DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, var lempelsesberettiget efter SØBL § 5, idet skibet ikke opfyldte betingelsen om at være et dansk skib i SØBL § 2, og ikke blev anvendt til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.
|
|
|
SKM2014.771.SR
|
Skatterådet kan bekræfte, at skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, og at det danske managementselskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. SØBL § 5. Skatterådet kan bekræfte, at det danske managementselskab opfylder betingelserne i TSL § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen.
|
|
|
SKM2007.774.SR
|
Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer.
Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer og gods.
De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse.
|
|