Der er afgiftsfritagelse for varer, der bliver leveret til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., og de hertil knyttede personer. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 4. Se TDL § 4.
Der er også afgiftsfritagelse for varer, der bliver leveret til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne mv. befinder sig her i landet. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 5.
Afgiftspligtige varer er fritaget for afgift ved levering til kiosker i toldlufthavne og provianteringsvirksomheder, der har bevilling til told- og afgiftsfritagelse (i Danmark). Se F.A.28 om proviantering.
Se også afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.