Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om afgift på svovl, herunder formål og lovgrundlag. 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Lovgrundlag.

Regel

Der er afgift på indholdet af svovl i fossile brændsler og drivmidler, fx kul og mineralolieprodukter. Se SVOVLAL § 1.

Der er også afgift på svovlindholdet i andre svovlholdige brændsler, fx halm og affald. Se SVOVLAL § 1.

Der skal dog kun betales svovlafgift af brændsler og drivmidler med et indhold af svovl på over 0,05 pct. Hermed er i praksis fx benzin, let dieselolie, svovlfattig dieselolie og svovlfri dieselolie fritaget for svovlafgift.

Kraftværker, kraftvarmeværker og store virksomheder, der måler mængden af svovldioxid (SO₂), der ledes ud i luften, kan i stedet for få lov til at betale afgift af denne mængde. Dette skal der ansøges om hos Skattestyrelsen.

Virksomheder, som begrænser udledningen af svovl ved at rense røgen, eller som binder svovl i andre materialer, kan få godtgjort afgiften på mængden af svovl, der renses bort, eller bindes i andre materialer, fx i aske.

Formål 

Afgiften på svovl har til formål at begrænse udledningen af svovldioxid (SO₂) til luften. Formålet er at reducere forureningen i form af forsuring, der er medvirkende til skovdød, helbreds gener og skader på bygninger mv.

Lovgrundlag

Gældende lovgivning

Reglerne om afgift på svovl står i lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015 (bekendtgørelse af lov om afgift af svovl) med senere ændringer.

Der findes desuden bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995 om måling af svovl.