Indhold

Dette afsnit omhandler vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Afgiften betales efter køretøjets egenvægt eller tilladte totalvægt.

For personbiler indregistreret efter 1. juli 1997, og varebiler indregistreret efter 1. januar 2010 betales i stedet en afgift beregnet af bilens brændstofforbrug, jf. afsnit I.A.3.

Brændstofforbrugsafgiften blev indført for varebiler ved lov nr. 523 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love, som trådte i kraft den 1. januar 2010. Der blev dog lavet en overgangsregel, der betyder, at der for varebiler indregistreret i perioden 18. marts 2009 til 1. januar 2010 skal betales:

  •  brændstofforbrugsafgift for nye varebiler og
  •  vægtafgift for andre varebiler

En varebil er i denne sammenhæng ny, hvis den er erhvervet som ny den 18. marts 2009 eller senere. Se § 5, stk. 2, i lov nr. 523 af 12. juni 2009

Der betales vægtafgift af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret:

  • Motorkøretøj
  • Traktor, herunder godkendt traktor
  • Påhængsvogn,
  • Sættevogn til personbefordring
  • Påhængsredskab, herunder campingvogn
  • Motorredskab, der er indrettet til godstransport.

Se VÆGTAL § 1.

For samtlige afgiftspligtige køretøjer betales vægtafgift.

Pr. 1. februar 2019 ophæves vægtafgiften for registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt for godkendte traktorer uanset brændstof, jf. lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Se afsnit I.A.5.3 om traktorer.

Der betales tillige en udligningsafgift for afgiftspligtige køretøjer omfattet af VÆGTAL § 3, stk. 1, A - D (personmotorkøretøjer ) eller VÆGTAL § 4, stk. 1, I og II (vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke betaler vejbenyttelsesafgift, påhængskøretøjer med over 4.000 kg tilladt totalvægt mfl.), som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj. Afgiften afhænger af det trækkende køretøjs drivmiddel. Se VÆGTAL § 2.

Se dog afsnittet om afgiftsfritagelse I.A.4.2.

For køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats. Se VÆGTAL § 2 c.

Afgiftspligten efter vægtafgiftsloven omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), godkendte blokvogne, samt indtil den 31. december 2021 køretøjer, der alene drives ved hjælp af brændselsceller.

Der betales heller ikke afgift af køretøjer, der registreres med grænsenummerplader eller prøvemærker. Se VÆGTAL § 1.

For varebiler omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, hvis første registrering som nye er efter den 2. juni 1998, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL § 2 a og afsnit I.A.4.3 om privatbenyttelsesafgift.

For dieseldrevne personbiler og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året. Se VÆGTAL § 2 b og afsnit I.A.4.3 om partikeludledningsafgift.

Lovgrundlag

Bestemmelserne om opkrævning af vægtafgift fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1261 af 7. november 2018 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

120 af 17.02.2009

Bekendtgørelse om mærkning af vare- og lastbiler
på ikke over 4 tons,
der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug

§ 11, stk. 2, § 23, stk. 3 og 5.

523 af 12.06.2009

Lovændring om grøn omlægning af bilbeskatningen

§ 2a, 2b og § 4, stk. 3.

1387 af 21.12.2009

Lovændring om partikeludledningstillæg

§ 2b.

1384 af 28.12.2011

Lovændring om satsændringer for 2012 og 2013

§ 3

788 af
02.07.2012

Lovbekendtgørelse

924 af
18.09.2012 

Lovændring om indeksering af løbende afgifter

§ 1, § 3 og § 4

1353 af 21.12.2012

Lovændring om dagsbeviser for varebiler

§ 4, stk. 9

414 af 11.04.2013

Lovbekendtgørelse

1637 af 26.12.2013

Lovændring om satsændringer § 4, stk. 1, II, A

§ 9

185 af 18.02.2014

Lovbekendtgørelse

745 af
25.06.2014

Lovændring om personkøretøjer, som udfører rutekørsel

§ 15, stk. 1, nr. 6

1503 af 23.12.2014

Afgiftsfritagelse af personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

§ 3, stk. 1

1532 af 27.12.2014

Bemyndigelsesbestemmelse overflødig

§ 4, stk. 15 ophæves

540 af 29.04.2015

Ændring af tabelafsnit A

§ 3, stk. 1

1889 af 29.12.2015

 Ændring af enkelte bestemmelser

§ 1, § 2, § 2b, § 15

1558 af 13.12.2016 Godkendte blokvogne undtages fra afgiftspligten.

§ 1, stk. 2

687 af 08.06.2017 Afgiftsfritagelse for brændselscelledrevne køretøjer forlænget til 31. december 2010.

§ 3

Nr. 1071 af 7. september 2017 Lovbekendtgørelse
Nr. 1431 af 11. december 2017 Ophævelse af, at Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelser for personer med varigt nedsat funktionsevne. § 4
Nr. 1431 af 5.12.2018 Udvidet adgang til ejer- og brugeroplysninger i Motorregistret § 8
Nr. 1728 af 27. december 2018 Ophævelse af vægtafgiften for registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof. § 22
Nr. 1730 af 27. december 2018 Forlængelse af fritagelse for brændselscelledrevne køretøjer § 3
Nr. 1261 af 7. november 2018 Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.
Nr. 1126 af 19. november 2019 Ændringer til § 16 om fritagelse af vægtafgift for personer med varigt nedsat funktionsevne § 30