Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

EU-domme

►C-400/18, Infohos◄

►Momsfritagelsen af selvstændige grupper er til hinder for, at en selvstændig gruppe, der opfylder betingelserne for fritagelse, nægtes fritagelse med den begrundelse, at gruppen ligeledes leverer ydelser til ikke-medlemmer, hvilket indebærer, at gruppen bliver fuldt momspligtig af sine aktiviteter herunder af de ydelser, som leveres til dens medlemmer.◄

C-326/15, DNB Banka

Momsfritagelsen af selvstændige grupper vedrører alene selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver en virksomhed af almen interesse nævnt i momssystemdirektivets artikel 132. Tjenesteydelser præsteret af en gruppe, hvis medlemmer udøver en økonomisk aktivitet på området for finansielle tjenesteydelser, kan følgelig ikke kan drage fordel af denne fritagelse.

C-605/15, Aviva

Momsfritagelsen af selvstændige grupper vedrører alene selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver en virksomhed af almen interesse nævnt i momssystemdirektivets artikel 132. Tjenesteydelser præsteret af en gruppe, hvis medlemmer udøver en økonomisk aktivitet på området for forsikringstjenesteydelser, kan følgelig ikke kan drage fordel af denne fritagelse.

C-616/15, Kommissionen mod Tyskland

Momsfritagelsen af selvstændige grupper vedrører selvstændige grupper af personer, hvis medlemmer udøver en virksomhed af almen interesse nævnt i momssystemdirektivets artikel 132. Idet Tyskland har begrænset fritagelsen for selvstændige grupper af personer til medlemmer, der udøver et begrænset antal erhverv, har Tyskland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momssystemdirektivet.

C-407/07, Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing

De tjenesteydelser, som selvstændige grupper leverer til deres medlemmer, er omfattet af momsfritagelsen, selv om disse ydelser kun leveres til et enkelt eller nogle af medlemmerne. Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

C-8/01, Taksatorringen

EF-domstolen har udtalt, at indrømmelse af momsfritagelse i henhold til denne bestemmelse til en forening som den, der er tale om i hovedsagen - der opfylder alle bestemmelsens øvrige betingelser - skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Domstolen udtaler endvidere, at en national lovgivning godt kan give en tidsbegrænset momsfritagelse på betingelse af, at fritagelsen forlænges, så længe bestemmelsens betingelser er opfyldt.

Endelig udtaler EF-domstolen, at det ikke har betydning, at de største forsikringsselskaber lader taksation af motorkøretøjsskader udføre af deres egne ansatte taksatorer, hvorved de undgår, at disse tjenesteydelser pålægges moms.

Højesteretsdomme

SKM2009.501.HR

Sagen vedrørte en forening (Taksatorringen), der udfører autotaksationsydelser for sine medlemmer. Spørgsmålet var, om en momsfritagelse ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet der var enighed om, at alle øvrige betingelser for afgiftsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19) var opfyldt.

Under sagens behandling for landsretten blev der forelagt præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen, der ved dom af 20. november 2003 bl.a. fastslog, at det afgørende er, om der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv aktuelt eller i fremtiden kan fremkalde konkurrencefordrejning. Se EF-domstolens dom i sag C-8/01 (Assurandør-Societetet som mandatar for Taksatorringen).

Højesteret lagde til grund, at Taksatorringens andel af marked for autotaksation udgjorde ca. 25 %, mens seks større forsikringsselskaber med egen taksatororganisation dækker ca. 70%. De resterende ca. 5 % af markedet udgøres af seks mindre forsikringsselskabers køb af momspligtige taksationsydelser hos stor forsikringsselskaber. Endvidere lagde Højesteret til grund, at Taksatorringens priser for taksationsydelser er konkurrencedygtige, og at forsikringsselskaber med egen taksatororganisation ikke foretager markedsføring af taksationsydelser. Endelig lagde Højesteret til grund, at der ikke er virksomheder (danske eller udenlandske), der overvejer at etablere sig på markedet med taksationsydelser som forretningsgrundlag.

Fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19) skal fortolkes under hensyn til dens formål. Inden for forsikringsområdet må det antages at være at give mulighed for større konkurrencemæssig lighed mellem selskaber med egen taksatororganisation (som ikke betaler moms for taksationen), og selskaber uden egen taksatororganisation. Samtidig skal fritagelsesbestemmelsen fortolkes således, at den i praksis får et reelt anvendelsesområde. Under hensyn til at de store forsikringsselskabers salg må anses at udgøre en uvæsentlig del af det enkelte forsikringsselskabs forretningsområde, og at salget kun udgør en beskeden del af det samlede marked for autotaksation fandt Højesteret, at der skal ses bort fra dette salg ved vurderingen af, om en momsfritagelse for Taksatorringen vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning.

Højesteret fandt derfor, at der med de nuværende forhold på markedet for autotaksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af Taksatorringen ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Taksatorringens påstand blev derfor taget til følge.

Skatterådet

SKM2017.732.SR

 SKM2017.31.SR

Skatterådet kan bekræfte, at en selvstændig gruppe, der etableres med det formål at yde service til gruppemedlemmerne i form af administrativ bistand m.v., kan anses for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Såfremt ydelserne fra den selvstændige gruppe til medlemmerne af den selvstændige gruppe imidlertid helt eller delvist bliver anvendt til brug for momspligtige aktiviteter hos medlemmerne, så opfylder ydelserne fra den selvstændige gruppe ikke betingelserne for momsfritagelse.

xxSKM2017.19.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at omkostningsfordelinger fra hovedkontoret i et andet EU-land til Spørger opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19. Der er herved henset til, at Spørger pålægger ydelserne en avance på 5 % i henhold til reglerne om transfer pricing, og Spørger opfylder derfor ikke betingelsen om, at prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter.

xxSKM2016.238.SR

Skatterådet kan bekræfte, at en selvstændig gruppe, der etableres med det formål at yde service til gruppemedlemmerne i form af administrativ bistand mv., kan anses for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19. Momsfritagelsen kan dog ikke omfatte investeringsrådgivningsydelser.

Rådet kan endvidere bekræfte, at momsfritagelsen bibeholdes for aktiviteterne vendt mod gruppemedlemmerne, selv om den selvstændige gruppe samtidig udfører opgaver på kommerciel basis for tredjemand, ligesom det ikke har betydning, at den selvstændige gruppe etableres som et selskab.

xxSKM2016.237.SR

Skatterådet kan bekræfte, at Spørgers ydelser til sine medlemmer i form af medlemsvisitering, besvarelse af såvel telefoniske og som skriftslige medlemshenvendelser, administration af fælles it-drift, fælles bygningsdrift, fælles mødecenter mv. er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, og Spørgers ydelser kan dermed momsfritages.

SKM2014.841.SR

Skatterådet bekræftede, at den aktivitet, som hver af deltagerne i samarbejdet udøver, er momsfritaget efter andre bestemmelser, at de ydelser, som samarbejdet leverer, er direkte nødvendige for deltagernes virksomhed og at betingelsen om, at medlemmernes betaling svarer til deres nøjagtigt andel vil være opfyldt, hvis forskellen mellem faktisk forbrug og acontobetalinger efter hvert kalenderår optages som lån til/fra medlemmet. Derimod afviser Skatterådet, at der ved vurderingen af om, medlemmets betaling svarer til medlemmets nøjagtige andel, kan ses på en periode, som overstiger 12 måneder.

Med henvisning til Højesterets dom vedrørende Taksatorringen, afviser Skatterådet, at samarbejdet opfylder betingelsen om, at momsfritagelsen ikke må fremkalde konkurrenceforvridning.

Juridisk bistand mv. leveret af hovedorganisation for et større antal fagforeninger, er ikke momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 19, allerede fordi en momsfritagelse ville fremkalde konkurrencefordrejning (betingelse d). Den juridiske bistand mv. som spørger tilbyder, leveres også af andre end spørger. SKAT er altså efter en konkret vurdering af den opfattelse, at en momsfritagelse vil indebære en reel konkurrencefordrejning overfor advokatfirmaer o. lign. Det samme gælder spørgers benævnte "socialrådgiverordning". Der er nemlig også private virksomheder, der leverer socialrådgiverbistand.

Spørgsmålet omfatter ikke juridiske ydelser der leveres i det fagretlige system vedrørende forståelsen af og fortolkning af kollektive overenskomster. Nærværende bindende svar omhandler altså ikke levering af juridisk bistand omfattet af fagforeningers repræsentationsret i det fagretlige system. Disse ydelser er omfattet af medlemmernes, dvs. fagforeningernes kontingentbetaling.

Skatterådet bekræftede, at en selvstændig gruppe, der etableredes med det formål, at yde service til medlemmerne i form af administrativ bistand mv., kan anses for at være momsfritaget efter momslovens ML § 13, stk. 1, nr. 19, når gruppens aktiviteter er en videreførelse af aktiviteter, der hidtil har været varetaget af et momspligtigt anpartsselskab.

Momsfritagelsen for den selvstændige gruppe vil kunne bibeholdes for de medlemsvendte aktiviteter, hvis gruppen samtidig udfører opgaver på kommerciel bases for tredjemand, når en sådan levering følger de almindelige momsregler. Skatterådet fandt ikke, at der er noget til hinder for, at de enkelte medlemmer af gruppen, tillige har momspligtige aktiviteter, som er afledt af den basale aktivitet.

Skatterådet kunne bekræfte, at foreingen ikke skulle opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemet med henvisning til ML § 13, stk. 1, nr. 19. Foreningen blev således anset for en selvstændig gruppe bestående af afgiftsfritagne medlemmer (arbejdsløshedskasser) og at foreningen udøvede en virksomhed, der var direkte nødvendig for a-kassernes virksomhed.

SKM2010.644.SR

Skatterådet bekræftede at en selvstændig gruppe, der leverer forskellige sekretariatsydelser til sine medlemmer, kan være omfattet af momslovens ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19), når de i bestemmelsen nævnte betingelser er opfyldt.

Med hensyn til betingelsen om konkurrencefordrejning, er det i afgørelsen tillagt vægt, at det ikke er momsfritagelsen i sig selv, der medfører, at der består en reel risiko for, at fritagelsen, vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

SKM2007.16.SR

Et fællessekretariat, der var dannet af fire fagforeninger, var momsfritaget for sine tjenesteydelser, idet det skulle anses som en sammenslutning, der var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19).

Sekretariatet/sammenslutningens ydelser bestod i en række aktiviteter vedrørende politisk interessevaretagelse på vegne af foreningerne. Der var derfor ikke reel risiko for, at en momsfritagelse af sekretariatets ydelser kunne medføre konkurrenceforvridning. De fire foreningers betalinger til sekretariatet ansås for at svare nøjagtig til disses andel i de fælles udgifter. Sekretariatets ydelser måtte anses for direkte nødvendige for de deltagende foreningers momsfri virksomhed. Idet der ikke i øvrigt var momspligtige aktiviteter i sekretariatet, kunne sekretariatet/sammenslutningen anses for momsfritaget.

SKAT-meddelelser

SKM2010.505.SKAT

På baggrund af Højesterets dom af 19. maj 2009, jf. SKM2009.501.HR udsendte SKAT et styresignal om genoptagelse, hvori SKAT præciserede fortolkningen af momslovens ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19), vedrørende betingelsen om, at fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning, idet SKATs hidtidige tilkendegivelse i Momsvejledningen om, at hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter bestemmelsen, må anses for en tilkendegivelse om en praksis, der er underkendt ved EF-domstolens dom i sagen, idet udsagnet er for generelt.