Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2019) --- |
SKM2020.148.SR | Minimumsbeskattet investeringsinstitut - aktiebaseret - skattefri fusion (6. april 2020) |
|
Indhold
I dette afsnit beskrives fusion af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Desuden beskrives likvidation af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Regel - fusion
- Regel - likvidation
- Oversigt over domme kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel - fusion
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan foretage både skattefrie og skattepligtige fusioner.
En investeringsforening med minimumsbeskatning kan foretage både skattepligtig og skattefri fusion med en SIKAV med minimumsbeskatning.
Er der tale om et aktiebaseret investeringsinstitut, skal det modtagende selskab også være aktiebaseret.
Se FUL § 14, nr. 7.
Bemærk
Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, hvilken betydningen ændringen af LL § 16 C, stk. 1, ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 har.
Se også
Se også:
- Afsnit C.D.5.1 om skattepligtige fusioner
- Afsnit C.D.1.5.1.1 om opløsning, overgang og undtagelse fra skattepligt.
Regel - likvidation
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan likvideres. Der gælder dog nogle særlige regler, da der bl.a. skal opgøres minimumsindkomst frem til ophørstidspunktet. Se SKM2013.717.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatterådet
|
SKM2018.152.SR
|
Skatterådet bekræftede, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der også var opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling blev vederlagt med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling. Skatterådet bekræftede desuden, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der ikke var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der var en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kunne vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling.
|
Skattefri fusion |
SKM2013.717.SR
|
Spørger var et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Det blev bekræftet, at foreningen frem til det tidspunkt, hvor det endelige likvidationsregnskab blev godkendt på en generalforsamling, skulle opgøre en minimumsindkomst, jf. LL § 16 C, og den del af det udloddede, som oversteg minimumsindkomsten, skulle anses for afståelsessum for investeringsbeviserne. Det blev også bekræftet, at der kun skulle indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenuet, som svarede til minimumsindkomsten. Det blev desuden bekræftet, at afståelsessummen for investeringsbeviser skulle fastsættes til børskursen den dag hvor det endelige likvidationsregnskab blev godkendt på en generalforsamling. Det blev benægtet, at aktierne, som blev modtaget som likvidationsudlodning, ansås for børsnoterede, da de først blev børsnoteret efter at de var udloddet til investorerne. Det blev bekræftet, at værdien af de modtagne aktier, var den samme som værdien af det der blev udloddet, da der alene blev udloddet aktier. |
Likvidation |
SKM2012.52.SR
|
Skatterådet bekræftede, at en skattepligtig fusion, der blev gennemført efter reglerne i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., mellem afdelingen A, der ophørte, og B, der fortsatte, havde skattemæssig virkning for den ophørende afdeling fra ombytningsdagen, så at fusionen gennemførtes både skatteretligt og civilretligt på ombytningsdagen.
"Ombytningsdagen" ville i denne forbindelse betyde den dag investeringsbeviser i den ophørende afdeling blev byttet med investeringsbeviser i den fortsættende afdeling og den ophørende afdeling blev afregistreret.
Skatterådet bekræftede også, at den ophørende afdeling skulle udlodningsregulere den løbende opgjorte minimumsudlodning efter reglerne i LL § 16 C helt frem til ombytningsdagen.
|
Fusion |