Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke frister der gælder i forbindelse med anmodning om omgørelse efter SFL § 29.

Der er ikke fastsat særskilte frister for at anmode om omgørelse. Imidlertid vil en tilladelse til omgørelse altid være ensbetydende med, at der skal ske ændring af skatteansættelsen. Det indebærer, at det i stedet for bliver de almindelige genoptagelsesfrister, der sætter tidsgrænsen for at udnytte muligheden for at bruge tilladelsen til omgørelse. Se A.A.8.2.

Hvis en tilladelse til omgørelse gøres gældende:

• Før udløbet af den ordinære ansættelsesfrist på 3 år og 4 måneder i SFL § 26, stk. 2, vil de afledte ændringer af skatteansættelsen kun afhænge af, om betingelserne for at kunne tillade omgørelse er opfyldt. Se A.A.8.2.1.2.1.
• Efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist er grundlaget for de nødvendige ansættelsesændringer bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.2.2.2.1.

Ved ekstraordinær genoptagelse skal omgørelse være gjort gældende inden 6 måneder efter, at borgeren er kommet til kundskab om det forhold, der gør, at der anmodes om tilladelse til omgørelse. Se SFL § 27, stk. 2. Se A.A.8.2.2.2.4.

Kundskabstidspunktet vil være det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har gennemført den utilsigtede skatteansættelse.

Efter anmodning er der mulighed for dispensation fra 6 måneders fristen. Se SFL § 27, stk. 2, sidste punktum. Se A.A.8.2.2.2.4.

Hvis ansættelsen klages videre til næste klageinstans, løber fristen for at anmode om tilladelse fra det tidspunkt, hvor klage- eller domstolssagen er endeligt afsluttet.

Skatteforvaltningen har kompetence til at træffe afgørelse om såvel genoptagelse som omgørelse, herunder afgørelse om overholdelse af 6 måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2.

Se også

For så vidt angår anmodninger indgivet inden 12. marts 2003, henvises til beskrivelsen i Processuelle Regler på Skats område 2010-1 afsnit O.1.