►Indhold

Det afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer på social sikring i udlandet.

• Afsnittet indeholder
• Lovgrundlag
• Omfattet lovgivning
• Forældelse

Bemærk

Reglerne for inddrivelse af danske bødefordringer i udlandet gennemgås i afsnit G.A.3.6.2.3.

Lovgrundlag

Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen), som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen). De to forordninger har været gældende for EU-medlemsstaterne siden den 1. maj 2010. Se artikel 97 i gennemførselsforordningen. Fra den 1. april 2012 gælder forordningerne i forhold til Schweiz og fra den 1. juni 2012 anvendes de i forhold til Norge, Island og Liechtenstein.

Begge forordninger er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 med virkning fra den 28. juni 2012 i forhold til EU-landene og fra den 2. februar 2013 i forhold til Norge, Island og Liechtenstein.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Omfattet lovgivning

Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører: 

• Ydelser ved sygdom
• Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
• Ydelser ved invaliditet
• Ydelser ved alderdom
• Ydelser til efterladte
• Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
• Ydelser ved dødsfald
• Arbejdsløshedsydelser
• Efterløn
• Familieydelser

Se artikel 3, stk. 1 i grundforordningen.

Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:

• Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 (sundhedsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 26. marts 2019 om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019 om social pension (pensionsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammelførtidspensionsloven)
• ATP-ordningen efter lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension
• Lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspension
• Lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1. november 2019 om fleksydelse
• Ledighedsydelse
• Lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) bortset fra reglerne om bidragsforskud
• Regler i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 om aktiv socialpolitik og lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats om retten til revalideringsindsats og "redskaberne" dertil
• Visse ydelser efter lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 om social service (serviceloven)
• Tilskud til privat pasning og til pasning af egne børn efter lovbekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 2020 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Se kapitel 4 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.

Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:

1. modregning via "søstermyndigheden" - i tilsvarende udbetalingsart- i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt
2. (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.

I inddrivelsesstaten vil den pågældende type af fordringer kunne inddrives efter det lokale regelsæt, der er gældende for en tilsvarende type af fordring.

Forældelse

Spørgsmål om forældelse afgøres således:

• efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
• efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.

Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.

De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten.  

Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.◄