Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, i hvilken rækkefølge RIM skal foretage retskraftvurdering af fordringer, der er til inddrivelse hos RIM efter bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) § 49.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Renter og lignende ydelser
  • Anvendelsen af frivillige indbetalinger
  • Retskraftvurdering i forbindelse med modregning

Hovedregel

RIM har til opgave, at vurdere om fordringer, inklusiv renter, gebyrer og andre omkostninger som vedrører disse fordringer, som er overdraget til RIM til og med d. 22.11.2021 er retskraftige.

INDOG § 4 og 7, stk. 1 finder ikke anvendelse på rækkefølgen for retskraftvurderingerne.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 1.

RIM retskraftvurderer fordringer i nedenstående rækkefølge:

  1. Bøder

  2. Private krav på underholdsbidrag

  3. Alle øvrige fordringer

Retskraftvurderingen af bøder søges så vidt muligt gennemført inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf. Alle andre krav retskraftvurderer RIM således, at det størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 2.

Renter og lignende ydelser

Renter og lignende ydelser retskraftvurderes alene, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig.

Hvis renter eller lignende ydelser afskrives efter INDOG § 16, stk. 1, som er justeret ved ► lov nr. 1110 af d. 13. november 2019◄, fordi det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at foretages en retskraftvurdering af dem, skal retskraftvurdering af disse fordringer ikke finde sted.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 6.

Anvendelsen af frivillige indbetalinger

Hvis RIM modtager en frivillig betaling fra skyldner, anvendes beløbet til at dække de fordringer, som RIM har konstateret retskraftige. Dette skal ske i overensstemmelse med INDOG § 4.

Hvis der herefter er beløb i overskud, og skyldneren har anden gæld med tvivlsom retskraft, som er under inddrivelse hos RIM, retskraftvurderer RIM ud fra dækningsrækkefølgen i INDOG § 4, stk. 1 og 2 så stor en del af gælden, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb. Renter og lignende ydelser retskraftvurderes dog sidst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 6, 1 pkt.

RIM kan dog fravige denne rækkefølge for retskraftvurderingerne, hvis RIM vurderer, at det væsentligt vil forsinke anvendelsen af det overskydende beløb til dækning af skyldnerens øvrige gæld, som er under inddrivelse. I så fald kan RIM retskraftvurdere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst at kunne anvendes til dækning med det overskydende beløb.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4.

Retskraftvurdering i forbindelse med modregning

Nedenstående følger af en ændring af inddrivelsesbekendtgørelsen som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 30. marts 2019:

I en situation, hvor RIM skal modregne i forbindelse med anvendelsen af et overskydende beløb, jf. INDOG § 4, stk. 5 og inddrivelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. INDOG § 7, stk. 1 og 2, og rækkefølgen for vurderinger, jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 49, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, som er konstateret retskraftige og uden datafejl.

Såfremt der skulle være et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i INDOG § 7, stk. 1 forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker RIM ud fra rækkefølgen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 49, stk. 2 og 3, så stor en mulig del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt.

RIM har dog mulighed for at fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke foretages modregning i udbetalingen, såfremt det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af RIMs drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 5.