Indhold
Afsnittet handler om reglen for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som både fyrer med affald og andre brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Betingelser for reduktion ved brug af røggaskondensator
- Produktion af varme uden produktion af elektricitet
- Produktion af varme og elektricitet
- Eksempler.
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Betingelser for reduktion ved brug af røggaskondensator
Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan opnå en afgiftsmæssig reduktion, hvis virksomheden har installeret en eller flere røggaskondensatorer. Se KULAL § 5, stk. 10. Det er en betingelse, at varmen fra en eller flere røggaskondensatorer udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden.
Produktion af varme uden produktion af elektricitet
Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.
Afgiftsgrundlaget er ved produktion af varme
Afgiftsgrundlag = produceret varme - energi andre brændsler
0,95
Lempelsen betyder bl.a., at de omfattede anlæg, som producerer varme men ikke elektricitet, opgør den afgiftspligtige mængde som produceret varme delt med tallet 0,95 og ikke varmen delt med tallet 0,85, hvilket ellers er hovedreglen. Hensigten med lempelsen er at give incitament til bedre energiudnyttelse ved brug af røggaskondensatorer. Denne opgørelse af afgiftsgrundlaget vil dog i praksis ikke blive brugt ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften, men kun ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at virksomheder som på baggrund af affald kun producerer varme, også kan opgøre den afgiftspligtige mængde som den producerede varme delt med 1,2. Se KULAL § 5, stk. 13. At der skal deles med 1,2 sikrer, at tillægsafgiften ikke kan overstige 26,5 kr./GJ for affaldsvarmen.
Efter KULAL § 5, stk. 13 kan anlæg, som ikke foretager en opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og anlægget alene producerer varme, dividere den afgiftspligtige mængde med 1,2. Herved sikres, at tillægsafgiften opgøres til 26,5 kr./GJ affaldsvarme (31,8 kr./GJ /1,2 = 26,5 kr./GJ), inkl. bortkølet varme.
Ved lov nr. 1353 er ordlyden af KULAL § 5, stk. 13 ændret, således at KULAL § 5, stk. 10 (beregning af afgiftsgrundlaget ved brug af røggaskondensatorer) også gælder for affaldsforbrændingsanlæg, der anvender KULAL § 5, stk. 13. Konkret er der tale om, at ovennævnte lempelse også gælder for anlæg, som alene fremstiller varme, og hvor varmen fra en eller flere røggaskondensatorer, som er installeret i anlægget, udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af energi i afgiftsperioden.
Lempelsen gælder alene det enkelte anlæg, hvor der er installeret røggaskondensator, og ikke virksomhedens øvrige anlæg.
Bemærk: Ændringen har virkning fra den 1. januar 2010.
Anlæg med røggaskondensatorer, og når varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme, kan anvende reglerne i KULAL § 5, stk. 10, 3.-6., 9. og 10. pkt., hvis der fyres med en kombination af afgiftspligtige brændsler og andre brændsler.
Efter KULAL § 5, stk. 10, 3. - 6. pkt. skal den afgiftspligtige mængde opgøres som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,20. Produktionen af elektricitet sættes lig 0, eller varmen fra det afgiftspligtige affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald er lig 0. I praksis sker dette ved at sætte produktion af elektricitet lig 0, og anvende samme beregning som for anlæg, som producerer både elektricitet og varme.
Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for Skattestyrelsen. Se KULAL § 5, stk. 10, 9. og 10. pkt.
Produktion af varme og elektricitet
Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,20.
Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.
Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Først opgøres energiindholdet i det indfyrede affald
Energi affald = produceret varme og elektricitet - energi andre brændsler
0,95
Herefter varmen og elektricitet fra affald
Varme fra affald = produceret varme x energi affald
energi affald og andre brændsler
Elektricitet fra affald = produceret elektricitet x energi affald
energi affald og andre brændsler
Herefter kan afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften opgøres som
Afgiftsgrundlaget = varme fra affald - (varme fra affald og elektricitet fra affald) x 0,1
1,2
Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,67.
Afgiftsgrundlaget bliver i denne situation
Affaldsgrundlag = varme fra affald + elektricitet fra affald - elektricitet fra affald
0,95 0,67
Den af de to sidstnævnte metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter KULAL § 5, stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1.
Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk. 1.
Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for Skattestyrelsen.
Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.
Eksempler
Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som både fyrer med affald og andre brændsler.
Eksempel 1
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald + Andre brændsler
|
Producerer
|
:
|
Varme
|
Afgiftsgrundlag
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator)/0,95) - Andre brændsler
|
Målinger
|
:
|
Produceret varme 500 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Andre brændsler 300 GJ
|
Kontrol (røggaskondensator)
|
=
|
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 9 kan dermed anvendes.
|
Afgiftsgrundlag
|
=
|
(500 GJ + 50 GJ)/0,95) - 300 GJ = 279 GJ
|
Efter KULAL § 5, stk. 13 reduceres afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften
|
=
|
Afgiftsgrundlag/1,20
|
Afgiftsgrundlag efter reduktion
|
=
|
279 GJ/1,20 = 232 GJ
|
|
|
|
Eksempel 2
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald + Andre brændsler
|
Producerer
|
:
|
Elektricitet + Varme
|
Målinger
|
:
|
Produceret varme inkl. bortkøling, se KULAL § 5, stk. 11, 650 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Produceret elektricitet 100 GJ, Andre brændsler 300 GJ
|
Kontrol (røggaskondensator)
|
=
|
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 10 kan dermed anvendes.
|
|
|
|
V-formel 1,20
|
|
|
Energi i affald
|
=
|
Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + produceret elektricitet/0,95 - Andre brændsler
|
Energi i affald
|
=
|
(650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ
|
Varme fra affald
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Energi i affald/(Energi i affald + Andre brændsler)
|
Varme fra affald
|
=
|
(650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ
|
Elektricitet fra affald
|
=
|
Produceret elektricitet * Energi i affald/(Energi i affald + Andre brændsler)
|
Elektricitet fra affald
|
=
|
100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ
|
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20
|
=
|
(Varme fra affald - 0,1 * (Varme fra affald + Elektricitet fra affald))/1,20
|
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20
|
=
|
(451 - 0,1 * (451 GJ + 64 GJ))/1,20 = 332 GJ
|
|
|
Eller
|
E-formel 0,67 |
|
|
Energi i affald
|
=
|
Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret elektricitet/0,95 - Andre brændsler
|
Energi i affald
|
=
|
(650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ
|
Varme fra affald
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Energi i affald/(Energi i affald + Andre brændsler)
|
Varme fra affald
|
=
|
(650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ
|
Elektricitet fra affald
|
=
|
Produceret elektricitet * Energi i affald/(Energi i affald + Andre brændsler)
|
Elektricitet fra affald
|
=
|
100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ
|
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67
|
=
|
(Produceret varme på affald + Produceret elektricitet på affald)/0,95 - Produceret elektricitet på affald/0,67
|
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67
|
=
|
(451 GJ + 64 GJ)/0,95 - 64 GJ/0,67 = 446 GJ
|
Eksempel 3
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald og Andre brændsler
|
Producerer
|
:
|
Varme
|
Målinger
|
:
|
Produceret varme inkl. bortkøling 500 GJ, Produceret varme fra røggaskondensator 50 GJ, Andre brændsler 300 GJ
|
Kontrol (røggaskondensator)
|
:
|
Varme fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetsproduktion og KULAL § 5, stk. 10 kan dermed anvendes.
|
Energi i affald
|
=
|
(Produceret varme i alt + produceret elektricitet)/0,95 - energiindhold andre brændsler
|
Energi i affald
|
=
|
(500 GJ + 50 GJ + 0 GJ)/0,95 - 300 GJ = 279 GJ
|
Varme fra affald
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator) * (Energi fra affald/(Energi fra affald + Andre brændsler)
|
Varme fra affald
|
=
|
500 GJ * (279 GJ/(279 GJ + 300 GJ)) = 241 GJ
|
Afgiftsgrundlag efter lempelse for røggaskondensator
|
=
|
(Varme fra affald - (Varme fra affald + elektricitet fra affald)*0,1))/1,2
|
Afgiftsgrundlag efter lempelse for røggaskondensator
|
=
|
(241 GJ * (241 GJ + 0 GJ) * 0,1)/1,2 = 221 GJ
|
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2018.614.SR
|
Til brug for elektricitet- og varmefremstilling ville spørger forbrænde fiberfraktioner i form af en tørstoffraktion, der fremkom efter afgasning og separering af husdyrgødning.
Skatterådet bekræftede, at fiberfraktionen kunne kategoriseres som ”andet affald” efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, hvorfor der ved opgørelsen af affaldsvarme-, tillægs- og kuldioxidafgiften kunne anvendes en brændværdi på 9,4 MJ/kg.
|
|
SKM2018.210.SR
|
Sagen handlede om, hvorvidt et kraftvarmeværk med to ovne til forbrænding af affald, biomasse og olie, efter opførelsen af et fælles røggaskondenseringsanlæg, som nyttiggjorde overskudsvarmen i røggassen fra ovnene, kunne betragtes som ét anlæg. Dette havde betydning for opgørelse af affaldsvarme-, tillægs- og CO2-afgift. Skatterådet kunne bekræfte, at de to ovne afgiftsmæssigt kunne betragtes som ét anlæg, da det var den endeligt produceret varme, som var afgiftspligtig, hvilket var afgørende for bedømmelse af, om der var tale om et eller flere anlæg. Samtidig handlede sagen om, hvorvidt røggaskondenseringsanlægget med en indbygget bypass-option, hvorved røgen fra den ene ovn vil kunne føres uden om røggaskondenseringsanlægget, stadig ville kunne betragtes som ét anlæg. Skatterådet kunne også bekræfte dette, da bypass-optionen var til brug i de situationer, hvor den ene ovn ikke var i gang som følge af service.
|
|