Skatten nedsættes for personer, som tager bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at udføre arbejde på Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations (PLO's) repræsentationskontor i København, for så vidt angår det fra PLO modtagne vederlag for den nævnte tjeneste.
For de pågældende personer nedsættes skatten af den skattepligtige indkomst med det beløb, som forholdsmæssigt falder på vederlaget for tjeneste for PLO, det vil sige efter exemptionmetoden. Se tekstanmærkning nr. 100 til § 38 i Finansloven for finansåret 2020.
Ved tekstanmærkningen fraviges bestemmelserne om skattepligt i statsskatteloven m.v.