Dato for udgivelse | 03 nov 2008 14:55 |
SKM-nummer | SKM2008.882.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 08-157614 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Selskabsbeskatning |
Emneord | CFC |
Resumé | Et dansk moderselskab fik dispensation for CFC-beskatning for tre datterselskaber i Danmark med tilhørende filialer og for filial og fast driftssted i udlandet. |
Hjemmel | 08-094634 |
Reference(r) | Selskabsskatteloven § 32 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2008-4 S.D.5.7 |
Et dansk moderselskab søgte Skatterådet om dispensation for CFC-beskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, for tre datterselskaber i Danmark med tilhørende filialer og for filial og fast driftssted i udlandet.
Der blev anmodet om dispensation for 10 indkomstår, regnet fra og med indkomståret 2007, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Skatterådet meddelte tilladelse til det ansøgte. For den udenlandske filial blev tilladelsen dog tidsbegrænset til indkomståret 2007, da samtlige betingelser for tilladelse kun ville være opfyldt i dette indkomstår.
Skatterådet lagde vægt på følgende:
- Datterselskaberne og filial/fast driftssted har koncession til at drive den pågældende virksomhed
- Datterselskaberne og filial/fast driftssted er underlagt offentligt tilsyn i deres hjemlande
- Den væsentligste del af indkomsterne fra datterselskaberne og filial/fast driftssted hidrører fra virksomhed med kunder i de respektive lande, hvor datterselskaberne og filial/fast driftssted er hjemmehørende
- Den væsentligste del af indkomsterne fra datterselskaberne og filial/fast driftssted hidrører fra virksomhed med kunder, som datterselskaberne og filial/fast driftssted ikke er koncernforbundne med, jf. ligningslovens § 2, stk. 2
- Kreditgrundlaget hos datterselskaberne og filial/fast driftssted overstiger ikke, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger.
- Beskatningen af udbytte fra datterselskaberne og filial/fast driftssted vil kunne frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor datterselskaberne og filial/fast driftssted er hjemmehørende.