En skyldner kan, som nævnt ovenfor under afsnit D.5.2.1 og D.5.3, indgå og overholde en afdragsordning med RIM og på den måde afværge, at han bliver indberettet til RKI. Hvis restanten ikke overholder en sådan betalingsaftale, kan RIM uden yderligere varsel indberette den pågældende til RKI.

Hvis der inden for 4-ugers fristen er givet henstand eller indgået en aftale om afdragsvis betaling, og denne aftale overholdes, kan RIM ikke videregive kreditoplysninger til RKI. Denne begrænsning er ifølge forarbejderne til persondataloven i overensstemmelse med lovens formål, nemlig at tilskynde restanten til at betale gælden, herunder afdragsvist.

Afdragsordningen bør være skriftlig og underskrevet af debitor.

Derimod forhindrer den omstændighed, at der inden 4-ugers fristens udløb er indledt forhandlinger om en afdragsaftale, ikke i sig selv RIM i at videregive oplysninger om gælden til RKI, når fristen er udløbet.

I sådanne tilfælde vil det dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at indberette de pågældende oplysninger. Dette gælder særligt, når RIM skønner, at betalingsaftalen vil kunne indgås inden for kort tid.

Det er RIM, der afgør, om en tilbudt afdragsordning er tilstrækkelig til at afværge indberetning til RKI. Hvis RIM ikke kan acceptere en tilbudt afdragsordning, set fx i forhold til restancens størrelse, kan RIM meddele skyldneren dette. Det betyder, at RIM kan indgå en aftale med skyldneren, der alene får den virkning, at restancen nedbringes, men ikke medfører, at skyldneren undgår at blive indberettet til RKI. RIM skal blot have gjort det klart for den pågældende, på hvilke vilkår aftalen indgås, ligesom RIM i den forbindelse har pligt til at behandle virksomhederne/borgerne ens.

Hvis en skyldner først indgår en afdragsordning efter at være indberettet til RKI, skal RIM ikke trække indberetningen tilbage, men kan dog gøre det, hvis man efter en konkret vurdering finder det hensigtsmæssigt.