Hjælp til cpr-nr. søgning (nummersøgning)
Muligheden for hjælp til cpr-nr. søgning (nummersøgning) til brug for indberetningen ophæves pr. 1. januar 2019.

Indberetning via fysiske medier (fx USB-stik og CD-rom)
Skattestyrelsen udfasede indberetning via fysiske medier med virkning fra 1. september 2018.
De to eksisterende indberetningskanaler, FTPs-gateway og blanketter fortsætter uændret.

Aktiesparekontoen
Til brug for indberetning af udbytter fra danske investeringsbeviser, der modtages på en aktiesparekonto, er der fra 1/1-2019 indført en ny depotkode  ASK (felt 32). Depotkode ASK skal anvendes ved den løbende indberetning af udbytter for indkomståret 2019. Udbytte af udenlandske aktier, der indgår i en aktiesparekonto, er ikke omfattet af indberetningspligten.

Da en aktiesparekonto kun kan oprettes af fuldt skattepligtige fysiske personer og kun have én ejer, kan indberetning af udbytte med depotkode ASK kun foretages med samtidig indberetning af CPR.nr. og med indberetning af ejerstatuskode 0 eller 1, hvis aktiesparekontoejer flytter til udlandet.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat af aktier, der indgår på en aktiesparekonto. Når der indberettes med depotkode ASK, skal udbytteprocent (felt 46) indberettes med 00000 og udbytteskatbeløbet (felt 45) med 0, for at undgå afvisning.

De nærmere retningslinjer for indberetning af beholdning af beviser i investeringsinstitutter, der indgår i aktiesparekonti, vil blive meddelt i årsbrev for 2019.

►Udbytte/udbytteskat
I lov nr. 84 af 30/01/2019 er forslaget om lempelse af udbyttebeskatning af udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter vedtaget.  Reglerne har virkning for udbytteudlodninger, der vedtages den 1. marts 2019.
Der skal fortsat se indeholdelse af udbytteskat med 27% over for de udenlandske investorer. Lempelsen af udbyttebeskatningen sker ved refusion.
Reglerne får således ikke indflydelse på indeholdelse og indberetning af udbytte/udbytteskat.

Opmærksomheden henledes på, at reglerne om udbyttebeskatning ved tilbagesalg til visse investeringsinstitutter samtidig er ophævet med lov nr. 84 af 30/01/2019. Tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut der foretages efter den 1. marts 2019 skal ikke længere betragtes som en udbytteudlodning, men som et almindeligt salg og også indberettes i overensstemmelse hermed.◄