Begrebet uvedkommende fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten efter SSL § 37 til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen er om.
Sådan særlig lovhjemmel findes bl.a. i SSL § 37 A, stk. 1 om videregivelse af oplysninger til ægtefælle, i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter, samt i persondataloven i det omfang den registreredes retsstilling ikke forringes herved, jf. persondatalovens § 2, stk. 1.
Forholdet mellem tavshedspligt og begrundelse En sådan særlig hjemmel findes endvidere i FVL § 24 om begrundelsespligten. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af SSL § 37 til andre private end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelseskravet i FVL § 24 i forbindelse med, at en skattemyndighed træffer afgørelse. Om forvaltningslovens krav til en begrundelse henvises til afsnit E.3.7.
Mens kravet om henvisning til retsregler i FVL § 24, stk. 1 er absolut, gælder pligten til en kort redegørelse om faktiske omstændigheder efter FVL § 24, stk. 2 kun, når der er behov for det. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang begrundelsen skal indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, beror således på en konkret vurdering. Det samme gælder undtagelsesbestemmelsen i FVL § 24, stk. 3, hvorefter begrundelsespligten kan begrænses - eller efter omstændighederne bortfalde - efter en konkret vurdering, jf. kriterierne i FVL § 15.
Der skal derfor, når fortrolige oplysninger om trediemand overvejes anvendt i en begrundelse, foretages en vurdering af, hvorvidt disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2, og hvis dette er tilfældet, om der efter en konkret afvejning af de modsat rettede hensyn nævnt i FVL § 24, stk. 3 skal foretages en begrænsning af begrundelsen for så vidt angår disse oplysninger.
I sager, hvor der er flere parter, eksempelvis på arbejdsgiverkontrollens område, skal der ligeledes foretages en vurdering efter FVL § 24, stk. 3, jf. § 15, af i hvilket omfang, der ved fremsendelse af afgørelse og sagsfremstilling til den ene part, skal fjernes eller bibeholdes evt. fortrolige oplysninger om den anden part.
Forholdet mellem tavshedspligt og partshøring Endelig findes en sådan særlig hjemmel i FVL § 19 om partshøringspligten. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af SSL § 37 til andre private, end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af myndighedernes partshøringspligt efter FVL § 19, stk. 1. Efter undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder pligten til at videregive oplysninger efter stk. 1 imidlertid ikke, hvis parten efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven ikke har ret til de pågældende oplysninger. Der skal derfor ved overvejelse af partshøring over oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholder fortrolige oplysninger om trediemand, foretages en vurdering af om der efter en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, der er nævnt i FVL § 15, skal foretages en begrænsning af de omfattede oplysninger, eller om høringen helt skal bortfalde.