Indhold

Genoptagelse af en vurdering har overordnet til formål at stille ejendomsejer, som om vurderingen allerede, da den blev foretaget, var foretaget på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når der træffes afgørelse om genoptagelse. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige til en genoptagelse af vurderingen. Det er heller ikke alle ændringer af en vurdering, der tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.

Dette afsnit handler om de supplerende betingelser, der gælder for genoptagelse efter SFL § 33, når genoptagelse ikke kan ske efter reglerne om ordinær genoptagelse, der er beskrevet i afsnit A.A.8.4.1.5.2.

Afsnittet handler også om reglerne om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændring af vurderinger ved ekstraordinær genoptagelse.

Afsnittet har nær sammenhæng med de øvrige afsnit under afsnit A.A.8.4.1.5.

Supplerende betingelser for genoptagelse af ældre vurderinger

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, anmoder om genoptagelse efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 33, stk. 1, der er den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget eller senere, skal det vurderes, om der er grundlag for at genoptage vurderingen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Hvis genoptagelse af en ejendomsvurdering sker efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 33, stk. 1, uden at genoptagelsen sker som følge af en praksisændring efter SFL § 33, stk. 4, er det for så vidt angår ændring af ejendomsværdien eller grundværdien en forudsætning, at den ansatte værdi ændres med mere end 20 pct. Det følger af SFL § 33, stk. 3.

Begrænsningen af adgangen til at ændre ejendomsværdiansættelser og grundværdiansættelser, hvis ændringen af den pågældende ansættelse er på 20 pct. eller mindre, er indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse. Baggrunden for den indførte 20 pct's-grænse og forståelsen heraf er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til bestemmelsen, der er indført ved lovforslagets § 1, nr. 28.

Det fremgår heraf, at det ved fortolkningen af bestemmelsen gør sig gældende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., skal være opfyldt for så vidt angår ejendomsværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, og for så vidt angår grundværdiansættelsen, hvis denne skal ændres. Der er i den forbindelse henvist til, at det af bemærkningerne til EVL § 15, stk. 2, der er indført med lov nr. 654 af 8. juni 2017, og af afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger til EVL fremgår, at en ejendomsvurdering også efter den 1. januar 2018 består af to separate ansættelser – dels en ansættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en grundværdiansættelse – og flere andre dele, og at et forhold kan påvirke og dermed give grundlag for ændringer i flere ansættelser og dele i en vurdering.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til SFL § 33, stk. 3, at begrænsningen, hvorefter vurderinger alene kan genoptages ekstraordinært, hvis dette fører til en ændring af vurderingen med mere end 20 procent, alene skal gælde for så vidt angår ansættelser efter EVL, men ikke for andre dele af en vurdering. De nævnte andre dele af en vurdering kan ifølge EVL § 15, stk. 2, være fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning kan således ændres ved ekstraordinær genoptagelse, uanset at genoptagelsen ikke vil resultere i en ændring af den pågældende del af vurderingen med mere end 20 pct.

Det er, som det også er anført i afsnit A.A.8.4.1.1, Vurderingsstyrelsens opfattelse, at adgangen til at genoptage en vurdering eller en del af en vurdering også omfatter adgangen til at genoptage yderligere ansættelser, jf. bl.a. det nu ophævede styresignal SKM2017.388.SKAT. Det er endvidere Vurderingsstyrelsens opfattelse, at yderligere ansættelser, der er foretaget med hjemmel i VUL, i overensstemmelse med hidtidig praksis skal anses som selvstændige ansættelser, og at adgangen til at ændre sådanne ved ekstraordinær genoptagelse derfor er begrænset til situationer, hvor der er grundlag for at ændre den yderligere ansættelse med mere end 20 pct. 

Begrænsningen i adgangen til ekstraordinær genoptagelse er efter afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28, lige som begrænsningen af klagemyndighedens adgang til at ændre en påklaget vurdering, begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.

Den beskrevne begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er trådt i kraft den 1. januar 2018, jf. § 22, stk. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det fremgår dog af ændringslovens § 22, stk. 6, at ændringen ikke finder anvendelse for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den 1. januar 2018. For sådanne anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Når Vurderingsstyrelsen skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgivet før den 1. januar 2018, skal Vurderingsstyrelsen således træffe afgørelse efter SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret før lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft. Det fremgår af SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret, indtil ændringsloven trådte i kraft, at vurderinger alene kunne genoptages ekstraordinært, hvis dette førte til en ændring af vurderingen på mindst 15 pct. Denne begrænsning gjaldt i lighed med den nugældende begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse alene for så vidt angår ændringer af den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse.

Når Vurderingsstyrelsen skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgået efter ændringen af SFL § 33, stk. 3, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, skal Vurderingsstyrelsen derimod vurdere, om vurderingen skal genoptages ekstraordinært efter den gældende SFL § 33, stk. 3, hvorefter det er en forudsætning for at ændre den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse med mere end 20 pct. Den efter 1. januar 2018 gældende bestemmelse i SFL § 33, stk. 3 - og dermed grænsen på 20 pct. - gælder også for sager om ekstraordinær genoptagelse af egen drift, hvor Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse om genoptagelse den 1. januar 2018 eller senere.

Det er som nævnt under beskrivelsen af de grundlæggende forudsætninger for genoptagelse efter SFL § 33 den klageberettigede, der anmoder om genoptagelse, der skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registreringer.

Det er endvidere efter SFL § 33, stk. 5, en forudsætning for, at Vurderingsstyrelsen ekstraordinært kan genoptage vurderingen eller en del af vurderingen efter SFL § 33, stk. 3, at anmodningen om genoptagelse er indgivet senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der berettiger til genoptagelse.

SKM2017.274.LSR er et eksempel på en sag, hvor betingelsen i SFL § 33, stk. 5, for genoptagelse ikke er anset for opfyldt. En ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006. Landsskatteretten fandt under henvisning hertil, at en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke opfyldte 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5. Der kunne allerede af denne grund ikke ske genoptagelse af vurderingen.

Genoptagelse efter SFL § 33, stk. 3, har skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering var foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så fald har genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er genoptaget. Det fremgår af SFL § 33, stk. 7.