Dette afsnit beskriver, hvornår og under hvilke betingelser Toldstyrelsen kan godtgøre eller fritage for betaling af for meget opkrævede import- eller eksportafgifter (told). Lovgrundlaget findes i EUTK art. 116, stk. 1, litra a og EUTK art. 117. 

Toldstyrelsen kan yde godtgørelse eller fritagelse for toldskylden, hvis:

  • den oprindelige meddelte toldskyld overstiger det skyldige beløb, eller

  • toldskylden var meddelt debitor i strid med EUTK art. 102, stk. 1, litra c og litra d.

    • EUTK art. 102, stk. 1, litra c omhandler den situation, hvor den oprindelige afgørelse om ikke at meddele toldskylden eller at meddele den med et lavere beløb, blev truffet på grundlag af almindelige bestemmelser, som senere er fundet ugyldige ved en retsafgørelse.

    • EUTK art. 102, stk. 1, litra d omhandler den situation, når toldmyndighederne i medfør af toldlovgivningen er fritaget for at meddele toldskylden.

Se EUTK art. 117, stk. 1.

Toldstyrelsen kan også yde godtgørelse eller fritagelse for toldskylden når:

  • Det i ansøgningen er begrundet, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning, kunne anvendes en nedsat importafgift eller nulimportafgift, og dette er inden for rammerne af et toldkontingent, et toldloft eller en anden toldlempelse. Disse forhold skal gøre sig gældende på datoen for indgivelsen af ansøgningen, og ansøgningen skal være ledsaget af de nødvendige dokumenter:

    • Når det drejer sig om et toldkontingent, må dette ikke være opbrugt.

    • I andre tilfælde, må den normale sats ikke være genindført.

Se EUTK art. 117, stk. 2

Når betingelserne i EUTK art. 117, stk. 2 ikke er opfyldt, ydes der alligevel godtgørelse eller fritagelse, hvis det skyldtes en fejl, som toldmyndighederne har begået ved, at den nedsatte importafgift eller nulimportafgiften ikke blev anvendt ved antagelsen af angivelsen. Det er under forudsætning af, at angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgift kunne anvendes.

Se EUTK art. 119, stk. 2.

 

Eksempler på situationer hvor Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse jf. EUTK art. 117

Situationer, hvor Toldstyrelsen kan bevilge godtgørelse eller fritagelse, er fx:

  • Varernes værdi er forkert pga. leverandørens fejl.

  • Varernes værdi er forkert pga. varemodtagernes fejl.

  • Varernes værdi er forkert pga., at varerne er blevet beskadiget eller er bortkommet.

  • Varernes mængde er angivet forkert.

  • Varernes art er angivet forkert.

  • Præferencedokumentation fremlægges efterfølgende.

Toldstyrelsen kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis:

  • Varemodtageren ved angivelse af varer til fri omsætning fejlagtigt har undladt at ansøge om hel eller delvis toldfritagelse.

  • Varerne var T2 varer, men ved en fejl blev angivet til fortoldning. Se også afsnittet ovenfor vedrørende DF art. 148.

De forskellige situationer vil blive gennemgået hver for sig.

 

Varernes værdi er forkert pga. leverandørens fejl

Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til Toldstyrelsen - og at det skyldtes en fejl fra leverandørens side.

Det kan fx være i situationer, hvor:

  • Der var uoverensstemmelse mellem den varemængde, der er blevet faktureret, og den varemængde der er modtaget.

  • Varerne var behæftet med fabrikationsfejl.

  • Varerne var leveret i en ringere kvalitet end bestilt, fx fordi der ved fremstillingen var anvendt ringere materialer, eller fordi forarbejdningen var dårlig.

  • Fakturabeløbet var for højt som følge af regnefejl.

  • Varernes enhedspris var faktureret med et højere beløb eller i en anden valuta, end den der lå til grund for salget.

  • Fakturaen ikke svarede til de bestilte og leverede varer.

    Dokumentation

    Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • korrespondance med den udenlandske leverandør

  • kreditnota

  • ordrekopi

  • ordrebekræftelse

  • tilsagn om erstatningsleverance

  • tilsagn om efterlevering af manglende varer.

 

Varernes værdi er forkert pga. varemodtagerens fejl

Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til Toldstyrelsen - og det skyldtes en fejl fra varemodtagerens side.

Det kan fx være i situationer hvor:

  • Der var begået en regnefejl ved udregning af toldværdien.

  • Der var anvendt forkert kurs ved omregning fra fremmed valuta til danske kroner.

  • Toldpligtige omkostninger var medregnet med forkerte beløb.

  • En fradragsberettiget rabat ikke var fratrukket.

  • Levering var DDP (leveret told betalt). Der var i fakturaen indregnet told og moms, fordi leverandøren havde lovet at levere varerne, hvor alt er betalt, og fortoldningen skulle ske i leverandørens navn. Importøren har i stedet for selv fortoldet varerne, og beløbet på fakturaen er derfor for høj, fordi den indeholder told og moms.

  • Der var fremlagt en anden faktura end den, der vedrørte varerne.

    Dokumentation

    Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • korrespondance med den udenlandske leverandør

  • kreditnota

  • ordrekopi

  • ordrebekræftelse.

 

Varernes værdi er angivet forkert pga. beskadigelse og bortkomst

Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren søger om og dokumenterer, at varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning havde en lavere værdi end angivet, fordi de før importen:

  • Var blevet beskadiget under transport, omladning eller oplagring, fx ved vand- eller røgskade.

  • Var helt eller delvist bortkommet.

Toldstyrelsen kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået i tidsrummet mellem midlertidig opbevaring (MIG og MIO) og angivelsen til fortoldning.

Toldstyrelsen kan ikke bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået efter, at varerne er blevet frigivet.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • skadesanmeldelse

  • skadesrapport fra et forsikringsselskab

  • politirapport.

 

Når varernes mængde er angivet forkert

Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at mængden af varer blev angivet forkert.

Denne bestemmelse gælder for tilfælde, hvor told og afgifter helt eller delvist beregnes efter en specifik toldsats, fx en toldsats pr. vægt eller pr. liter. Toldsatserne findes på Kommissionens hjemmeside: Taric-konsultation.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge korrespondance med:

  • den udenlandske leverandør, eller

  • transportvirksomheden.

 

Når varernes art er angivet forkert

Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne ved angivelsen til fri omsætning blev henført under en forkert varekode, så toldsatsen blev forkert. Se varekoden på: Taric-konsultation.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge:

  • varerne

  • varekataloger

  • varebeskrivelser

  • dokumentation fra tidligere indførsler af tilsvarende varer.

 

Manglende anmodning om toldfritagelse

Toldstyrelsen kan bevilge godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at der kunne være bevilget godtgørelse eller fritagelse på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.

Det kan fx være i situationer, hvor varer var berettiget til:

Præferencetoldbehandling

og/eller var omfattet af en toldkontingent- eller importloftordning, se afsnit F.A.7 - Toldkontingenter. Det er en betingelse for, at der kan bevilges godtgørelse eller fritagelse, at den normale toldsats ikke er genindført på ansøgningstidspunktet, når ansøgningen vedrører varer, der var omfattet af et toldkontingent- eller importloft. Når det drejer sig om toldkontingent, må dette ikke være opbrugt.

Toldfritagelse

efter en toldsuspensionsordning, se afsnit F.A.6 - toldsuspensioner.

Toldfri indførsel

til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer mv. efter TDL § 4.

Toldfri indførsel

efter Rådets forordning nr. 1186/09 om definitiv toldfrihed, se F.A.18 - Definitiv toldfrihed.

Delvis toldfritagelse

efter ordningen for passiv forædling, se F.A.26 Passiv forædling.

Returtoldbehandling

se afsnit F.A.17.4 - Returvarer.

 

Dokumentation

Ansøgeren skal dokumentere, at betingelserne for toldgodtgørelse eller toldfritagelse var opfyldt på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.

Som dokumentation kan ansøgeren fremlægge:

  • bevillinger

  • certifikater

  • erklæringer mv.

 

EU Varer

Toldstyrelsen kan bevilge godtgørelse eller fritagelse, når varemodtageren kan dokumentere, at varerne var EU-varer, der ved en fejl blev angivet til fortoldning, som om de var T1-varer, fx skibsgods fra et andet EU-medlemsland eller varer på intern forsendelse (T2).

 

Bemærk

Reglerne giver ikke mulighed for, at Toldstyrelsen kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren ved en fejltagelse ikke har henført varerne under aktiv forædling. I sådanne tilfælde kan reglerne om ugyldiggørelse af angivelse til fri omsætning anvendes, se afsnit F.A.25 om aktiv forædling.

 

Se også

EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-430/08 og C-431/08, hvor der var fejl i genudførselsangivelserne for varer undergivet proceduren for aktiv forædling. Her når EU-Domstolen frem til, at der kan ske en revision af udførselsangivelsen for at rette toldprocedurekoden, jf. TK art. 78. Hvis Toldmyndighedernes undersøgelse viser, at importafgifterne ikke var skyldige efter lovgivningen på tidspunktet for deres bogføring, og proceduren for aktiv forædling ikke har været bragt i fare, kan der fritages efter TK art. 236, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Se også Højesterets dom, SKM2014.585.HR, hvori Højesteret konstaterede, at betingelserne for godtgørelse efter TK art. 236 ikke var opfyldt, allerede fordi det pågældende beløb "på betalingstidspunktet var skyldigt efter lovgivningen". Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.

 

Korrektion i angivelsen

Korrektion af kontingentangivelser kan kun foretages, hvis toldkontingentet ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor korrektionen finder sted.

Hvis kontingenttoldbehandling ikke har kunne finde sted på grund af manglende dokumentation, men den fornødne dokumentation fremlægges inden for fristen, skal varemodtageren afgive rettelsesangivelse for at få fortoldningsangivelsen korrigeret.

Hvis der anmodes om toldgodtgørelse efter EUTK art. 117, skal det ske ved en skriftlig ansøgning, der sendes til Toldstyrelsen inden 3 år efter datoen for meddelelse af toldskylden. Ansøgningen indsendes på en rettelsesangivelse.

EUTK art. 117 anvendes, når varemodtageren ikke har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen, eller når tidsfristerne for at skaffe oprindelsesdokumentation ikke er overholdt.

Indsendes der ansøgning om toldgodtgørelse, fordi et kontingent åbnes eller genåbnes med tilbagevirkende kraft, anvendes den oprindelige satsdato på fortoldningen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

 

 

C-533/10, CIVAD

 

Efter en ugyldiggørelse af en anti-dumping forordning ansøgte en virksomhed om godtgørelse af den betalte anti-dumping told efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2.

EU-Domstolen udtalte, at virksomheden både havde haft mulighed for at anfægte anti-dumping forordningen og  for at indgive en toldgodtgørelsesansøgning inden fristen på tre år i TK art. 236, stk. 2, udløb, jf. præmis 31 - 34.

Derudover bemærkede EU-Domstolen, at ulovligheden af en antidumpingforordning ikke kan betragtes som en usædvanlig omstændighed, da Unionen er en retsunion, hvoraf følger at visse regler, som udgør denne ret, kan blive erklæret ugyldige. Se præmis 30.

EU-Domstolen konkluderede, at ulovligheden af en forordning ikke udgør et tilfælde af force majeure i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af 3-års fristen.

 

Det fremgår af dommen, at der ved vurdering af begrebet force majeure både skal ses på de objektive elementer, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder, som den pågældende ikke har indflydelse på, samt på de subjektive elementer, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltning. Se dommens præmis 27 - 28.

 

C-430/08 og C-431/08, Terex Equipment m.fl.

 

Virksomhederne havde indført produktdele til entreprenørmaskiner, hvilke var fritaget for toldafgifter efter proceduren for aktiv forædling.

 

Fejlagtig anvendelse af en toldprocedurekode på de angivelser, som blev fremlagt ved varernes genudførsel fra Fællesskabet, der identificerede varerne som værende undergivet "endelig udførsel" snarere end "genudførsel". Mulighed for at ændre angivelsen med henblik på at ændre toldprocedurekoden og berigtige situationen.

 

Højesteretsdomme

 

 

SKM2005.208.HR

 

To virksomheder havde importeret netkort og modemmer til edb-anlæg fra lande uden for EU. Disse netværksprodukter blev oprindeligt tariferet i position 8471, men ved en ændring i lovgivningen skulle de efterfølgende tariferes i position 8517 med en højere importafgift til følge. Derfor skete der en efteropkrævning hos virksomhederne. Ved en efterfølgende afgørelse fra EU domstolen blev det fastslået, at varerne skulle tariferes i den oprindelige position 8471, hvorfor virksomhederne søgte om godtgørelse efter TK art. 236. Disse krav blev kun imødekommet 3 år tilbage, og det blev ikke fundet, at sagen skulle forelægges EU domstolen, da Højesteret afgjorde, at der ikke var nogen rimelig tvivl om forståelsen af TK art. 236 med hensyn til hændelige omstændigheder og force majeure.

 

Definition af begreberne hændelige omstændigheder og force majeure.