For varer, der er overgået til fri omsætning, og der er opstået almindelig toldskyld efter EUTK art. 77, stk. 1, er klareren debitor ved import.

Se EUTK art. 77, stk. 3.

Når toldskylden er opstået som følge af en manglende efterlevelse af en forpligtelse i toldlovgivningen efter EUTK art. 79, stk. 1, litra a og b, er debitor en af følgende:

• Enhver person, som var ansvarlig for at opfylde forpligtigelsen
• Enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den pågældende forpligtelse ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen
• Enhver person, der erhvervede eller opbevarede varerne, og som ved modtagelsen af disse varer vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtigelserne i toldlovgivningen ikke var opfyldt.

Hvis toldskylden er opstået som følge af en manglende overholdelse af en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller for at indrømme varen toldfritagelse eller nedsættelse af tolden på grund af dens særlige anvendelsesformål efter EUTK art. 79, stk. 1, litra c, er debitor den person, som var ansvarlig for overholdelse af betingelsen.

I de tilfælde, hvor der er indgivet en toldangivelse for de i EUTK art. 79, stk. 1, litra c, nævnte procedurer, og toldmyndighederne modtager oplysninger, som fører til, at alle eller dele af importafgifterne opkræves, er debitor også den person, som har afgivet informationerne på toldangivelsen, og som vidste eller burde vide, at de var forkerte.

Se EUTK art. 79, stk. 3-4.

Eksempler:

I Viluckas, samlede sager C-238/02 og C-246/02, berørte Domstolen debitorbegrebet. Sagen vedrørte cigaretter indført i EU skjult i en lastbil, hvis eksterne forsendelsesangivelse omfattede træpaller. Domstolen fastslog, at den person, som har indført varer til Fællesskabets toldområde, uden at nævne dem i underretningen ved frembydelse for toldvæsenet, er debitor.

I Oliver Jestel, sag C-454/10, bortaktionerede Jestel varer med oprindelse i Kina via eBay. Den kinesiske leverandør fastsatte prisen og leverede direkte til køberen i EU. Varerne blev leveret uden at være frembudt for toldvæsenet, og uden at der var opkrævet told. Domstolen fastslog, at der er tale om et objektivt og subjektivt krav for, om man er debitor ved medvirken. Objektivt skal personen blot have deltaget på en eller anden måde i indførslen, der er ikke krav om direkte medvirken. Det subjektive krav er for de nationale domstole at vurdere ud fra en rimelighedsvurdering. Dvs. hvad burde en bonus-pater erhvervsdrivende have været bekendt med.

Domstolen har i sag C-542/11, Codirex Expeditie, taget stilling til skift af debitor afhængig af hvor i processen, varerne befinder sig. I sagen fastslog domstolen, at når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, er det den hovedforpligtede, der er debitor. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, så er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen.

I sag C-679/15, Ultra-Brag AG, tager Domstolen stilling til, hvorvidt en toldskyld, der er opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han er betroet, kan tilregnes en arbejdsgiver (en juridisk person).

I den konkrete sag havde selskabet påtaget sig at transportere to sendinger af varer fra Tyskland til Schweiz på en flodbåd. Begge sendinger blev transporteret til Schweiz, hvor det ene parti blev losset. Af logistiske årsager vendte båden tilbage til Tyskland, uden at have losset det andet parti i Schweiz, og uden at angive det returnerede parti overfor de tyske toldmyndigheder ved genindførslen. En af selskabet ansat medarbejder, L, havde beordret skibs styrmand til at sejle retur til Tyskland, uanset at medarbejder L var bekendt med, at de tyske toldmyndigheder skulle underrettes om grænsepassagen. Toldskylden opstod derfor efter art. 202 i TK.

Domstolen fandt, at en juridisk person skal anses som debitor i henhold til TK art. 202, stk. 3, første led, hvis en ansat - som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant - har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver og under udførelse af de instrukser, der er givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som ligeledes har handlet inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

I sag C-522/16, A mod Staatssecretaris van Financiën, fastslog Domstolen, at en fysisk person, som har været dybt involveret i planlægningen af en oprettelse af strukturer af handelsmønstre, hvilket har ført til en nedsættelse af den told, der skulle betales, er også omfattet af debitorbegrebet, selvom denne person ikke selv har meddelt de forkerte oplysninger til toldmyndighederne, og som lå til grund for toldangivelsen, når denne person var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at strukturen alene havde til formål at opnå fordele hjemlet i EU-retten. At personen inden planlægningen og oprettelsen af den kunstige handelsstruktur havde opnået forsikring om lovligheden heraf hos en toldekspert, var uden betydning.