Den klassiske toldskyldssituation er, når varer indføres i EU på en ikke-forskriftmæssig måde. Det vil sige, at reglerne for indførsel ikke har været efterlevet, og at varerne ikke er indført korrekt efter lovgivningen.

Toldskylden opstår ved:

• En manglende overholdelse af en forpligtelse i toldlovgivningen ved indførsel af ikke-EU-varer til EUs toldområde,
• Ved at fjerne ikke-EU-varer fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring eller bortskaffelse af varer inden for EU's toldområde,
• En manglende overholdelse af forpligtelse i toldlovgivningen vedrørende en vares særlige anvendelsesformål inden for EU (end-use),
• En manglende overholdelse af en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure,
• En manglende overholdelse af en betingelse for at indrømme afgiftsfritagelse eller nedsat told pga. varernes særlige anvendelse (end-use).

Se EUTK art. 79, stk. 1.

 Bemærk:

I den danske version af EUTK art. 79, stk. 1, litra a, står der "ved import af ikke-EU varer". Denne sætning skal efter Toldstyrelsens opfattelse læses som "indførsel af ikke EU-varer". Dette er i overensstemmelse med de øvrige sprogversioner.

Tidspunktet for toldskyldens opståen, når det skyldes en manglende efterlevelse af en formalitet eller forpligtigelse i henhold til toldlovgivningen, er enten:

• på det tidspunkt, hvor forpligtelsen ikke er overholdt, eller når den ophører med at være overholdt, eller
• på antagelsestidspunktet, når varer henføres under en toldprocedure, og det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for proceduren, eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller nedsat told, reelt ikke var opfyldt.

Se EUTK art. 79, stk. 2.

Eksempler:

Et eksempel på manglende efterlevelse af reglerne er behandlet af EU-Domstolen i C-195/03, Papismedov dommen, hvor flere parti cigaretter var frembudt for toldvæsenet, men var på toldangivelsen angivet under betegnelsen 'køkkengrej'. Domstolen fandt, at varer angivet under en anden betegnelse var en manglende efterlevelse af reglerne i toldlovgivningen, og derfor opstod der toldskyld.

Et andet eksempel er, at der foreligger unddragelse, når ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren og bestemt til genudførsel fra Fællesskabets toldområde, er blevet fraført toldoplaget og transporteret til udpassagetoldstedet uden at være blevet henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og det følgelig har været umuligt for toldmyndighederne at sikre toldtilsynet med disse varer. Dette gælder også, når tilsynet blot har været midlertidigt forhindret. Se sag C-337/01, Hamann International.

I løbet af de sidste par år har EU-Domstolen lagt vægt på, at der ved vurdering af toldskyldens opståen skal vurderes, om varerne er blevet optaget i det økonomiske kredsløb. Dette skøn er baseret på, at formålet med toldskyldsreglerne er at afværge risikoen for, at ikke-fællesskabsvarer integreres i Unionens økonomiske kredsløb. Se fx Minister van Fiananciën, sag C-480/12, hvor EU-Domstolen skulle tage stilling til, hvorvidt der opstod toldskyld ved for sen frembydelse for bestemmelsesstedet. Domstolen konkluderer i sagen, at når varerne frembydes for bestemmelsesstedet efter at have været forsvundet er der ikke en reel risiko for, at varerne er optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Formålet med bestemmelserne er at beskytte Unionen og medlemsstaternes økonomi; når varerne alligevel frembydes på et senere tidspunkt, er disses økonomi derfor ikke i fare.