Royalties og licensafgifter vedrører de importerede varer, når de aftalte rettigheder som overdrages ved aftalen er indeholdt i de solgte varer. Det vil sige, at royalties og licensafgifter er betalinger for at anvende rettigheder som hænger uløseligt sammen med de importerede varer.

Royalties og licensafgifter skal i visse tilfælde lægges til transaktionsværdien, og anses dermed for at være en del af toldværdien af de indførte varer. Dette forudsætter, at betalingen for sådanne royalties og licenser ikke er inkluderet i de importerede varers pris.

Se EUTK art. 71, stk. 1, litra c.

Se GF art. 136.

Royalties og licenser, der er relevante i forbindelse med told, vedrører:

  • Fremstillingen af den vare, der importeres. Der tænkes på fx patenter, det vil sige eneret til i en periode at udnytte en industriel opfindelse, tegninger, mønstre og knowhow.
  • Salget til udførsel til EU af den vare, der importeres. Der tænkes på fx fabriks- og varemærker, registrerede mønstre og standarder.
  • Anvendelsen eller videresalget af den vare, der importeres. Der tænkes på fx ophavsret, knowhow om fremstillingsmetoder og varemærker, det vil sige ret til i et tidsrum at anvende karakteristiske kendetegn for at udskille en bestemt fabrikants eller forhandlers produkt.

Royalties og licenser indgår i toldværdien, når køberen er forpligtet til at betale for disse som en del af købsaftalen, hvad enten betalingen skal ske direkte eller indirekte, men værdien ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales. Ved vurdering af, om royalties eller licensafgift skal medregnes i toldværdien, er beregnings- og betalingsmåden uden betydning.

En royalty eller en licensafgift anses som værende en betingelse for salget, når én af følgende grundlæggende betingelser er opfyldt.

  • Sælgeren, eller en person knyttet til denne, kræver, at køberen betaler for disse

  • Køberens betaling sker som led i opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse over for sælgeren

  • Varen ikke kan sælges til eller købes af køberen, uden betaling for royalty eller licensretten til en licensgiver

Medmindre det modsatte er bevist, formodes betalingen af royalties og licenser, alene at vedrøre de pågældende importerede varer, når betalingen for royalties og licenser udledes af prisen for disse varer.

Hvis royalties eller licensafgifter kun til dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele eller komponenter, som tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen, skal der foretages en passende justering.

Royalties og licensafgifter betales stort set altid på grundlag af en skriftlig aftale. Denne aftale er toldmyndighedernes udgangspunkt, når det skal afgøres, om betingelserne er opfyldt. Der kan eventuelt være flere aftaler, som skal ses i sammenhæng. Betingelserne i skriftlige aftaler kan være direkte udtrykt eller underforstået.

Etableringsstedet for modtageren af betalingen for licens- eller royaltyaftalen er uden betydning.

Se GF art. 136, stk. 1 - 5.

Eksempel

I sag C-173/15, GE Healthcare, som vedrørte GE Medical, der havde indgået en licensaftale med Monogram Licencing. I den forbindelse havde Mongram Licencing givet GE Medical en gratis, ikke-eksklusiv licens til brug af koncernens varemærke i forbindelse med produkter, der produceres og sælges og tjenesteydelser, der erlægges med overholdelse af visse kvalitetsstandarder.

Domstolen fastslog, at det ikke var et krav, at beløbet for royalties eller licensafgifter var fastsat på tidspunktet for indgåelsen af licensaftalen eller på tidspunktet for toldskyldens opståen, for at disse royalties eller licensafgifter kunne anses for at vedrøre de solgte varer, selvom de kun delvist vedrørte disse.

Domstolen fastslog desuden, at royalties eller licensafgifter udgør en "betingelse for salg" af de varer, der skal værdiansættes, når betalingen af disse royalties eller licensafgifter inden for den samme koncern kræves af en virksomhed, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen, og de erlægges til fordel for denne virksomhed.

Endelig fastslog domstolen, at de justerings- og fordelingsforanstaltninger, som bestemmelsen omhandler, kan gennemføres, når toldværdien af de omhandlede varer ikke er blevet fastsat i henhold til transaktionsværdien, men efter den subsidiære metode.