Dette princip indebærer, at al bearbejdning og forarbejdning af produkterne skal udføres i aftalelandene. Dvs. at produkterne skal opnå deres oprindelsesstatus, uden afbrydelse, i de lande som handelsaftalen er indgået med.
Hovedreglen bag dette princip er derfor, at en vare med oprindelse, som udføres fra ét aftaleland til et 3. land, og som derefter genindføres til aftalelandet, vil miste sin oprindelige oprindelsesstatus når det genindføres til aftalelandet igen.
Mange af de processer der skal til i dag, for at fremstille en vare, vil ikke gøre det muligt at opfylde kriteriet.
Det kan være nødvendigt at få udført en fremstillingsproces i et andet land, som ikke er med i handelsaftalen. Derfor er der også i mange af disse handelsaftaler som EU har indgået, en undtagelse til dette princip. Denne undtagelse er betinget af, at nogle krav skal opfyldes. Hvis ikke disse krav kan opfyldes, og det dermed ikke overfor toldmyndighederne kan godtgøres, at produktet har oprindelse, vil det produkt som genindføres blive behandlet som et produkt uden oprindelse.
Hvis produkter med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra det præferenceberettigede land til et andet land, returneres, anses de altså som produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det overfor toldmyndighederne kan godtgøres, at disse betingelser er opfyldt:
-
At de returnerede varer er de samme varer som dem, der blev eksporteret, og
-
At varerne ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.
I de fleste tilfælde, hvor der er denne undtagelse til territorialprincippet, vil dette ikke gælde for tekstilprodukter (Kapitel 50-63). Et produkt kan ikke både få gavn af denne undtagelse fra territorialprincippet og den generelle toleranceregel på samme tid. Når oprindelsen af det færdige produkt skal bestemmes, skal der ikke tages hensyn til den bearbejdning eller forarbejdning, der er udført i 3. landet. Når værditilvæksten skal udregnes, så skal hele værdien af den bearbejdning og forarbejdning, der har fundet sted i landet uden for EU, samt værdien af materialerne uden oprindelse i aftalelandene dog medregnes. Den samlede værdi heraf (værditilvæksten i landet uden for EU tillagt værdien af materialer uden oprindelse) må ikke overstige procentsatsen i listereglerne.
Se eksempelvis for denne regel i GSP-aftalen - DF art. 42 eller EØS-aftalen art. 11.