De vigtigste institutioner i EU er:

  1. Europa-Parlamentet
  2. Det Europæiske Råd
  3. Rådet for Den Europæiske Union
    1. Coreper
    2. Rådsarbejdsgrupper
  4. Europa-Kommissionen
  5. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen)

Et af elementerne i Den Europæiske Union (EU) er toldunionen, der indebærer et tæt og forpligtende samarbejde på toldområdet mellem de 28 medlemslande, der ud over Danmark omfatter Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EU's toldunion bygger på traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. Traktaten er ændret flere gange. Blandt andet ved:

  • Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken), der trådte i kraft den 1. januar 1997.
  • Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht Traktaten), der trådte i kraft den 1. november 1993.
  • Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.
  • Nice-Traktaten, der trådte i kraft den 1. februar 2003.
  • Lissabon-traktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009. 

EU's beslutnings- og lovgivningsproces varetages af Rådet i samarbejde med Europa-Parlamentet på forslag fra Europa-Kommissionen. I flere tilfælde har Rådet bemyndiget Kommissionen til at vedtage gennemførelsesbestemmelser. Disse gennemførelsesbestemmelser vedtages ved en kommissionsforordning. Kommissionen sørger i øvrigt for, at EU-retten overholdes, og EU-Domstolen dømmer i sager om overtrædelse af EU-retten.

Ad a) Europa-Parlamentet

Parlamentet har tre hovedopgaver:

Lovgivning
  • Vedtager EU-lovgivning sammen med Rådet på grundlag af EU-Kommissionens forslag.
  • Træffer afgørelse om internationale aftaler.
  • Træffer afgørelse om nye medlemslande.
  • Gennemgår Kommissionens arbejdsprogram, og beder dem om at fremsætte lovgivningsforslag.
Tilsyn
  • Demokratisk overvågning af alle EU-institutioner.
  • Vælger Kommissionens formand og godkender Kommissionen som organ. Kan stille mistillidsvotum til Kommissionen og tvinge den til at gå af.
  • Godkender den måde, EU's budget er brugt på.
  • Behandler henvendelser fra borgere og foretager undersøgelser.
  • Drøfter pengepolitikken med Den Europæiske Centralbank.
  • Stiller spørgsmål til Kommissionen og Rådet.
  • Valgobservation.
Budget
  • Udarbejder EU's budget sammen med Rådet.
  • Vedtager EU's langfristede budget, den "flerårige finansielle ramme".

Ad b) Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd fastlægger EU's overordnede politiske linjer og prioriteter. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og regeringslederne mødes i Det Europæiske Råd mindst fire gange om året.

Ud over stats- eller regeringsledere fra alle EU-landene, består Det Europæiske Råd af formanden for Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Formanden vælges af Det Europæiske Råd selv, for en periode på to et halvt år (kan fornyes en enkelt gang). Det er kun stats- og regeringslederne, der har stemmeret.

Ad c) Rådet for den Europæiske Union (Ministerrådet)

Ministerrådet - eller bare Rådet - er EU's lovgivende magt, dvs. at Rådet vedtager eller forkaster forslag, der er stillet af Europa-Kommissionen. På en række områder, herunder toldområdet, sker vedtagelsen i samarbejde med Europa-Parlamentet ved den såkaldte fælles beslutningsprocedure. Rådet er medlemslandenes institution. Det består af delegationer fra de enkelte medlemslande, som regel ledet af en minister. Rådet kan træffe afgørelser ved fuldstændig enighed, kvalificeret flertal eller simpelt flertal. Det er retsaktens retsgrundlag der bestemmer, hvorledes den vedtages. Rådets forordning om toldkodeks er vedtaget med kvalificeret flertal.

Der foregår selvsagt en koordinering af EU-landenes politikker, ligesom der også her foretages udvikling af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af Det Europæiske Råds retningslinjer.

Endvidere indgår Rådet aftaler mellem EU og andre lande eller internationale organisationer.

De årlige EU-budgetter vedtages af Rådet i samarbejde med Europa-Parlamentet.

Coreper

Coreper (Comité des Représentants permanents) - De Faste Repræsentanters Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder arbejdet i Rådet i tæt kontakt med de berørte ministerier i medlemslandene, herunder især udenrigsministerierne.

Rådsarbejdsgrupper

Der er i regi af Rådet nedsat en lang række arbejdsgrupper på forskellige områder. På toldområdet kan nævnes Rådsgruppen for Toldunionen, der varetager drøftelserne af Kommissionens forslag til nye retsakter på toldområdet, forslag til ændring af Rådets forordning om toldkodeks, forinden disse forslag går videre til Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i Rådsgruppen for Toldunionen ved Skatteministeriet og den danske fiskalattaché i Bruxelles.

Ad d) Europa-Kommissionen

Det er, med få undtagelser, Europa-Kommissionen, der tager initiativ til ny lovgivning, der skal vedtages af Rådet. Kommissionen sørger også for gennemførelse af administrative regler vedrørende ny lovgivning, og det er endvidere Kommissionen, der kontrollerer, at medlemslandene overholder den nye lovgivning. Når reglerne ikke overholdes, kan Kommissionen rejse sag mod et medlemsland ved EU-Domstolen.

Europa-Kommissionen indgår også internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter Kommissionen EU's budget.

Europa-Kommissionen ledes af 28 kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af fem år. Kommissionens administration består af 28 generaldirektorater, der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en statsadministration. På toldområdet varetages administrationen af Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion (DG TAXUD).

Kommissionen arbejder bl.a. gennem forvaltningskomitéer. Der afholdes regelmæssigt møder i disse komitéer, der har en repræsentant for Europa-Kommissionen som formand. Der deltager repræsentanter for de enkelte medlemslande. En sådan komité er Toldkodeks-udvalg.

Toldstyrelsen deltager i følgende arbejdsgrupper nedsat under Toldkodeksudvalget:

  • Gruppen for Almindelige Toldforskrifter
    • Undergruppe til Almindelige toldforskrifter: Autoriseret økonomisk operatør (AEO), herunder opdatering af AEO-guidelines.
  • Told- og statistik-nomenklaturen - Komiteen kan opdeles i yderligere fire underkomiteer:
    • Landbrug/Kemi
    • Mekanik/div/tekstil
    • KN
    • HS-koordinering.
  • Undergruppe til Told- og statistiknomenklaturen: TARIC (Toldtariffen)
  • Bindende tariferingsoplysninger
  • Tarif-foranstaltninger (toldkontingenter)
  • Toldfritagelser
  • Oprindelse
  • Toldværdi
  • Toldskyld og sikkerhedsstillelse
  • Import- og Eksportformaliteter
  • Dataintegration og dataharmonisering
  • Særlige procedurer
  • Toldkontrol og risikostyring
  • Forsendelse og toldmæssig status
  • Toldkodeks ekspert gruppen.

Herudover er der en række Customs 2020 grupper(16) samt andre special grupper bl.a.:

  • ACOR/TOR-Rådgivende udvalg for egne indtægter under DG Budget
  • EU/EFTA
  • EU/EFTA-Joint Committee
  • TIR-LovCoordination Geneve
  • Økonomiske Tarifspørgsmål (ETQG).

Ad e) EU-Domstolen

Domstolen fortolker EU's lovgivning for at sikre, at den anvendes ensartet i alle EU-lande, og afgør retstvister mellem nationale regeringer og EU's institutioner.

Den sagstype ved EU-domstolen som vi kender bedst i forbindelse med toldadministration og fortolkning af love er præjudicielle afgørelser. Præjudicielle spørgsmål stilles fra de nationale domstole i EU-landene for at sikre, at EU-reglerne anvendes korrekt, idet domstolene i de forskellige lande kan fortolke reglerne forskelligt. I tvivlstilfælde i konkrete sager, om fortolkning eller gyldighed af en EU-retsakt, kan EU-domstolen spørges til råds. Det samme gør sig gældende, når det skal afgøres, om national ret eller praksis er forenelig med EU-retten.

Retssagernes forløb i hovedtræk

Sagerne behandles i to faser:

  • Skriftlig fase
    • Parterne afgiver skriftlige erklæringer til Domstolen, nationale myndigheder og EU-institutionerne og i visse tilfælde kan enkeltpersoner også fremsætte bemærkninger.
    • Efter sammenfatning besluttes det, hvor mange dommere, der skal behandle sagen. Dette afhænger af sagens betydning og kompleksitet. De fleste sager behandles af fem dommere.
  • Mundtlig fase
    • Parternes advokater forelægger deres sag for dommerne og generaladvokaten.
    • Hvis Domstolen har besluttet, at der er behov for en udtalelse fra generaladvokaten, afgives denne nogle uger efter høringen.
    • Dommerne voterer og kommer derefter med deres afgørelse.