Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan overskud opgøres for et udenlandsk datterselskab, der er omfattet af overgangsreglerne.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel for opgørelse af indkomsten for et udenlandsk datterselskab
- Undtagelse - overskud skyldes renteindtægter og kursgevinster fra fordringer på moderselskabet mv.
- Underskud kan ikke fremføres
- Lempelse for udenlandske skatter
- Indvirkningen på genbeskatningssaldiene
- Eksempler på genbeskatning af overskud i udenlandske datterselskaber
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv
Se også
Se også afsnit C.D.3.4.1 om overgangsreglernes baggrund, formål og virkningstidspunkt.
Hovedregel for opgørelse af indkomsten for et udenlandsk datterselskab
Hvis en sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, der er tilladt efter den tidligere affattelse af SEL § 31, ophører i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst i takt med, at der opnås overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår. Se afsnit C.D.3.4.1 om overgangsreglernes baggrund, formål og virkningstidspunkt og § 15, stk. 8, 1. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.
Overskud i udenlandske datterselskaber, i praksis benævnt "skyggesambeskatningsindkomsten", skal opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der fandtes for sambeskattede selskaber inden lov nr. 426 af 6. juni 2005. Se daværende sambeskatningscirkulære, TSS-cirkulære 2004-42.
Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres selskabernes indkomst samlet. Se § 15, stk. 8, 4. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og eksemplet nedenfor.
Eksempel
Selskab I har et overskud på 500, selskab II har et overskud på 100 og selskab III har et underskud på 200. "Skyggesambeskatningsindkomsten" er derfor samlet 400.
Bemærk
Indtægter og udgifter fra et fast driftssted, som et udenlandsk datterselskab har etableret i et tredjeland, indgår i "skyggesambeskatningsindkomsten". Se SKM2008.79.SR.
Der skulle ikke opgøres "skyggesambeskatningsindkomst" i et udenlandsk datterselskab for indkomståret 2007, idet "skyggesambeskatningen" ansås for ophørt med virkning fra starten af indkomståret, da der i løbet af indkomståret blev foretaget koncerninterne salg af virksomheden i datterselskabet, som førte til fuld genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 2. Se SKM2007.946.SR og afsnit C.D.3.4.4 om "Andre dispositioner der udløser genbeskatning".
Undtagelse - overskud skyldes renteindtægter og kursgevinster fra fordringer på moderselskabet mv.
I det omfang overskuddet i det udenlandske datterselskab skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på moderselskabet eller selskaber, der er sambeskattet med moderselskabet, nedbringer dette ikke genbeskatningssaldoen. Se lov nr. 344 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven.
Lov nr. 344 af 18. april 2007 har virkning for renter, der påløber, og gevinst og tab, der realiseres den 13. december 2006 eller senere.
Bemærk
Moderselskabets indkomst skal stadig forhøjes med overskuddet. Se § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Underskud kan ikke fremføres
Underskud i de udenlandske datterselskaber for tidligere indkomstår kan ikke fremføres i "skyggesambeskatningsindkomsten", uanset reglerne om underskudsfremførsel i LL § 15. Se § 15, stk. 8, 5. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og eksemplet nedenfor
Eksempel
Hvis et moderselskabs to datterselskaber i samme land samlet giver underskud i 2005, kan dette underskud ikke anvendes til modregning i overskud, der opstår i 2006. Indkomsten i 2005 anses for at være nul.
Bemærk
Reglerne om underskudsfremførsel for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2012 eller senere, står ikke mere i LL § 15, men i SEL § 12. Se lov nr. 591 af 18. juni 2012 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.
Lempelse for udenlandske skatter
I beskatningen af "skyggesambeskatningsindkomsten" kan der lempes for udenlandske skatter. Se reglerne om creditlempelse i LL § 33, stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Se § 15, stk. 8, pkt. 6. i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Indvirkningen på genbeskatningssaldiene
Genbeskatningssaldiene nedsættes med skatteværdien af overskuddet fra udenlandske datterselskaber fratrukket lempelsen for de udenlandske skatter.
Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet, og skatteværdien af nettooverskuddet efter fradrag af eventuelle udenlandske skatter fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Eksempler på genbeskatning af overskud i udenlandske datterselskaber
Eksempel 1
I eksemplet vises "skyggesambeskatning" af flere "skyggesambeskattede" datterselskaber i samme land, X-land, hvor der ved en samlet opgørelse af indkomster opstår overskud, som skal medregnes i moderselskabets indkomst.
Eksemplet viser også, at skatteværdien af det samlede overskud i X-land, fratrukket creditlempelse for den tilhørende betalte udenlandske skat, fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende "skyggesambeskattede" datterselskaber, og derefter nedsætter genbeskatningssaldoen for det enkelte datterselskab.
Der er i eksemplet tale om tre "skyggesambeskattede" datterselskaber. Selskaberne sambeskattes ikke efter lokale regler i X-land.
Genbeskatningssaldoen var ved indgangen til år 1:
Se i øvrigt afsnit C.D.3.4.2. om "opgørelse af genbeskatningssaldi". Ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 blev den danske selskabsskat nedsat til 24,5 pct. for indkomsåret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår. I eksemplet anvendes stadig 25 pct. i alle årene. Selskaberne har følgende samlede overskud (indkomsten er ens efter danske og udenlandske regler), der skal medregnes hos det oprindelige moderselskab:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Indkomst
|
Indkomst
|
Indkomst
|
|
Selskab I
|
800
|
100
|
300
|
|
Selskab II
|
300
|
700
|
-300
|
|
Selskab III
|
-400
|
300
|
1400
|
|
Samlet overskud der medregnes i indkomsten hos det oprindelige moderselskab
|
700
|
1100
|
1400
|
Dansk skat af overskud fra X-land:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
25 pct. selskabsskat
|
175
|
275
|
350
|
Creditlempelse for betalt udenlandsk skat:
Primo år 1 har selskaberne følgende fremførselsberettigede underskud i X-land:
Det forudsættes at selskabsskatten i X-land er 25 pct., den udenlandske skat udgør derfor:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Skat
|
Skat
|
Skat
|
|
Selskab I
|
100
|
25
|
75
|
|
Selskab II
|
25
|
175
|
0
|
|
Selskab III
|
0
|
0
|
100
|
|
Samlet
|
125
|
200
|
175
|
Samlet skattebetaling efter creditlempelse for udenlandske skatter:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Dansk Skat
|
175
|
275
|
350
|
|
Udenlandsk skat
|
-125
|
-200
|
-175
|
|
Samlet skattebetaling
|
50
|
75
|
175
|
Forholdsmæssig fordeling af den samlede skattebetaling efter creditlempelse:
I år 1 fordeles den samlede skattebetaling på 50 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 800/1100 af 50, i alt 36,36 og til selskab II fordeles 300/1100 af 50 i alt 13,64.
I år 2 fordeles den samlede skattebetaling på 75 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 100/1100 af 75 i alt 6,82 og til selskab II fordeles 700/1100 af 75, i alt 47,73 og til selskab III fordeles 300/1100 af 75 i alt 20,45.
I år 3 fordeles den samlede skattebetaling på 175 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 300/1700 af 175, i alt 30,88 og til selskab III fordeles 1400/1700 af 175 i alt 144,12.
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Selskab I
|
36,36
|
6,82
|
30,88
|
|
Selskab II
|
13,64
|
47,73
|
|
|
Selskab III
|
|
20,45
|
144,12
|
|
Samlet
|
50
|
75
|
175
|
Opgørelse af genbeskatningssaldi:
|
Primo år 1
|
Ultimo år 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Selskab I
|
172
|
135,64
|
128,82
|
97,94
|
|
Selskab II
|
160
|
146,36
|
98,63
|
98,63
|
|
Selskab III
|
325
|
325
|
304,55
|
160,43
|
|
Samlet
|
657
|
607
|
532
|
357
|
Eksempel 2
Der er tale om de samme forhold som i eksempel 1, med den undtagelse at selskabsskattesatsen i X- land er 10 pct. Ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 blev den danske selskabsskat nedsat til 24,5 pct. for indkomsåret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår. I eksemplet anvendes stadig 25 pct. i alle årene.
Moderselskabet skal fortsat som i eksempel 1, medregne det samlede overskud i X-land på 700 i år 1, 1100 i år 2 og 1400 i år 3.
Selskabsskattesatsen på 10 pct. i X-land udløser følgende udenlandske skatter:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Skat
|
Skat
|
Skat
|
|
Selskab I
|
40
|
10
|
30
|
|
Selskab II
|
10
|
70
|
0
|
|
Selskab III
|
0
|
0
|
40
|
|
Samlet
|
50
|
80
|
70
|
Samlet skattebetaling efter creditlempelse for udenlandske skatter:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Dansk Skat
|
175
|
275
|
350
|
|
Udenlandsk skat
|
-50
|
-80
|
-70
|
|
Samlet skattebetaling
|
125
|
195
|
280
|
I år 1 fordeles den samlede skattebetaling på 125 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 800/1100 af 125, i alt 90,91 og til selskab II fordeles 300/1100 af 125 i alt 34,09.
I år 2 fordeles den samlede skattebetaling på 195 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 100/1100 af 195 i alt 17,73 og til selskab II fordeles 700/1100 af 195, i alt 124,09 og til selskab III fordeles 300/1100 af 195 i alt 53,18.
I år 3 fordeles den samlede skattebetaling på 280 forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber i X-land. Til selskab I fordeles 300/1700 af 280, i alt 49,41 og til selskab III fordeles 1400/1700 af 280 i alt 230,59.
Forholdsmæssig fordeling af den samlede skattebetaling efter creditlempelse:
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Selskab I
|
90,91
|
17,73
|
49,41
|
|
Selskab II
|
34,09
|
124,09
|
0
|
|
Selskab III
|
|
53,18
|
230,59
|
|
Samlet
|
125
|
195
|
280
|
Opgørelse af genbeskatningssaldi:
|
Primo år 1
|
Ultimo år 1
|
År 2
|
År 3
|
|
Selskab I
|
172
|
81,09
|
63,36
|
13,95
|
|
Selskab II
|
160
|
125,91
|
1,82
|
1,82
|
|
Selskab III
|
325
|
325
|
271,82
|
41,23
|
|
Samlet
|
657
|
532
|
337
|
57
|
Se også
Se også regneeksempler på "skyggesambeskatning" i lovbemærkningerne til § 14, stk. 8 (L 121 2004/05)
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landskatteretskendelser
|
|
SKM2009.335.LSR
|
Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar om, at løbende overskud i en filial (fast driftssted) i Y-land, som påtænkes oprettet og ejet af B A/S' datterselskab i X-land, skal medregnes ved opgørelsen af B A/S' skattepligtige indkomst. Se § 15, stk. 8, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Det var Landsskatterettens vurdering, at § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 efter ordlyden, forarbejderne og sammenhængen med de tidligere gældende sambeskatningsregler og regler for genbeskatning må forstås sådan, at bestemmelsen ikke indebærer en henvisning til territorialprincippet i SEL § 8, stk. 2.
|
Se Skatterådets bindende svar i SKM2008.79.SR.
|
|
Skatterådet
|
|
SKM.2007.946.SR
|
Skatterådet tiltrådte, at der sker fuld genbeskatning ved et salg af et skyggesambeskattet norsk datterselskab til tredjemand, idet der før salget var foretaget en koncernintern afståelse af virksomhed i datterselskabet. Således er det uden betydning, at skyggesambeskatningssaldoen opgøres pr. 1. januar i indkomståret. Det er derimod afgørende, hvilken disposition der ville have udløst genbeskatning og dermed nedbringelse af skyggesambeskatningssaldoen. I den forbindelse henvises til § 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
|
Skatterådet bekræftede yderligere, at et eventuelt overskud i det skyggesambeskattede norske datterselskab i perioden 1. januar 2007 og frem til det tidspunkt, hvor datterselskabet ikke længere kontrolleres af det danske moderselskab, ikke skal opgøres eller medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst efter § 15, stk. 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
|