Hovedregel

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af energiafgift af energiprodukter, som er forbrugt i virksomheden. Kravet om forbrug i virksomheden benævnes også forbrugskriteriet.

Undtagelser til hovedreglen

Virksomhederne har dermed ikke adgang til afgiftsgodtgørelse i de tilfælde, hvor forbrugskriteriet ikke er opfyldt. Se ELAL § 11, stk. 1, GASAL § 10, stk. 1, KULAL § 8, stk. 1, og MINAL § 11, stk. 1. Det gælder fx:

• Varer indkøbt med henblik på videresalg (fx virksomheder, der driver mellemhandel med olie eller kul, hvoraf der er betalt afgift)
• Varer der anvendes til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige varer/ydelser, til funktionærboliger, til indehaverens og personalets privatforbrug
• Varer og varme, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom.

Belysningsydelser og gadebelysning

Ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 er ELAL § 11, stk. 1 nr. 1 ændret, således at ordene "hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen" udgår af bestemmelsen, idet reglen er flyttet til et nyt 2. pkt. til § 11, stk. 2: Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted for virksomheder, der afsætter belysning, med undtagelse af afsætning af belysning til virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, i det omfang modtagervirksomheden har adgang til at få elafgiften af el til belysning i virksomheden godtgjort.

Forbruget af elektricitet til belysning anses herefter som forbrugt af den, der direkte forbruger elektriciteten, frem for af den, der forbruger belysningen.

Adgangen til tilbagebetaling er betinget af, at virksomheden, der modtager den leverede belysning, ville have adgang til at få elafgiften af eget indkøb af elektricitet til belysning i virksomheden godtgjort, hvis virksomheden selv producerede belysningen ved anvendelsen af elektriciteten.

Det er kun den virksomhed, der anvender elektriciteten til at producere belysningen, som kan få elafgift godtgjort. Belysningsvirksomheden skal være bekendt med, om det er en godtgørelsesberettiget virksomhed, der leveres belysning til, hvis belysningsvirksomheden ønsker godtgørelse og belysningsvirksomheden skal kunne dokumentere dette overfor Skattestyrelsen. Denne regel skal modvirke, at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale erhverv, der fortsat skal betale afgift af elektricitet til belysning, og som udliciterer belysningsopgaven til en godtgørelsesberettiget belysningsvirksomhed opnår en lavere pris på elektricitet til belysning.  Ændringen har virkning fra 1. januar 2015.

Varme mv. der leveres

Virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv. Se ELAL § 11, stk. 3, GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 3, 1. pkt., og MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt.

Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres til forbrug, dog haft mulighed for at opnå delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes til den pågældende produktion af fjernvarme mv. Producenterne kan dog ikke opnå delvis godtgørelse af elafgiften, hvis de opnår godtgørelse af elafgiften af det samme elforbrug efter andre godtgørelsesordninger efter elafgiftsloven. Dette gælder fx varmeproducenter, der får godtgørelse efter ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen).  

Satser for delvis godtgørelse

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften for elektricitet til varme mv. følgende:

Fra 2016 reguleres satsen for delvis godtgørelse efter udviklingen i nettoprisindekset. Se ELAL § 11, stk. 3 og MINAL § 32 a.

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til produktion af fjernvarme mv. udgjorde tidligere:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.