Indhold
Dette afsnit handler om begrænsningen i den enkelte ægtefælles særråden og særhæften i ægteskabet.
Afsnittet indeholder:
Regel
Hovedprincippet i ægtefælleloven om særråden og særhæften gælder ikke i forhold, der er af væsentlig betydning for familien.
En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen efter ægtefællelovens § 5, stk. 1. 1. punktum. Sådant samtykke efter stk.1 kræves, selv om ægtefællerne har ophævet samlivet. Samtykke kræves også efter separation eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse om boligen efter ægtefællelovens § 48. Bestemmelserne herover finder kun anvendelse på boliger i Danmark.
Se ægtefælleloven §§ 6 og 8.
Ikke-ejer ægtefællen kan ikke modsætte sig, at en kreditor foretager udlæg i ejendommen, selv om den er familiens bolig, og kan heller ikke modsætte sig, at ejendommen sælges ved tvangsauktion.
Hvis den faste ejendom tilhører skyldnerens ægtefælle, kan den stilles som sikkerhed for skylden, men det kræver samtykke fra begge ægtefæller.
Hvis en direktør i et selskab vil stille sin private ejendom som sikkerhed for selskabets gæld, er der ligeledes tale om pantsætning, der også kræver samtykke fra ægtefællen.
Bemærk
Ved inddrivelse af offentlig gæld skal der så vidt muligt ved pantsætning af fast ejendom oprettes et (ejer)pantebrev, der underpantsættes til Skatteforvaltningen som sikkerhed for en nærmere beskrevet gæld. Der er dog intet til hinder for, at sikkerhedsstillelsen tinglyses på grundlag af en skriftlig pantsætningserklæring tilført fogedbogen.
Samtykke
Samtykke til pantsætning af fast ejendom skal være skriftligt og kan afgives enten som et løst dokument, eller ved at begge ægtefæller i udlægsbogen underskriver samtykket til pantsætningen.
Hvis en ægtefælle har indgået en retshandel som beskrevet i ægtefællelovens § 8 uden fornødent samtykke, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom, hvis erhververen eller panthaveren
- indså eller
- burde indse, at ægtefællen var uberettiget til at indgå aftalen.
Der må anlægges sag om omstødelse inden 3 måneder, efter at ægtefællen har fået kundskab om retshandelen, og senest inden 1 år efter aftalen blev gennemført. Blev aftalen tinglyst inden overtagelsesdagen regnes fristen fra tinglysningen. Se ægtefællelovens § 8, stk. 2.
Nægter den anden ægtefælle at give samtykke, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være gyldig grund til nægtelsen. Se ægtefællelovens § 7.