Indhold

Afsnittet beskriver kort hovedreglen for formueforholdet mellem ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

• Delingsformue
• Særråden og særhæften

Delingsformue

Formueforholdet mellem ægtefæller har siden den 1. januar 2018 været reguleret i ægtefælleloven. Hovedreglen er, at der er delingsformue i ægteskabet. Se ægtefælleloven § 5. Delingsformue kaldes også formuefællesskab og fælleseje.

I delingsformuen indgår - som udgangspunkt - alt, hvad ægtefællerne ejer. Det gælder både den formue, som de har indbragt i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, og alt hvad de hver for sig har erhvervet og indbragt i delingsformuen under ægteskabets beståen.

Særråden og Særhæften

I ægteskabet er der på trods af delingsformue:

• særråden og
• særhæften.

Se ægtefælleloven §§ 1 og 3.

Særråden betyder, at hver ægtefælle under ægteskabet med enkelte begrænsninger råder over sin egen bodel.

Særhæften betyder, at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin egen bodel og sit eventuelle særeje for egne gældsforpligtelser.

Hovedreglen om delingsformue kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres en særejeordning. En særejeordning går forud for princippet om delingsformue.