Indhold

Afsnittet handler om reglerne for andre kvoteomfattede end de centrale kraftvarmeværker.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsgrundlaget
  • Eksempler.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.3 om opgørelse af brændværdi, årlig regulering og henvendelse til Skatteforvaltningen.

Afgiftsgrundlaget

Kvoteomfattede ikke-centrale affaldsforbrændingsanlæg (dvs. værker som ikke er omfattet af kulafgiftslovens bilag 1), skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget.

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i det indfyrede afgiftspligtige affald, som er brugt til produktion af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde.

Den producerede varme og elektricitet skal måles, se også afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftværker.

Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Se afsnit E.A.4.4.10 afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme.

Europa-Kommissionen har udstedt forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Efter forordningen er der mulighed for, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder anvender forskellige metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner.

Kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2 efter lov om CO2-kvoter, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for denne situation efter de regler, som gælder for affaldsforbrændingsanlæg, som ikke er CO2-kvoteomfattede. Se afsnit E.A.4.2.8.6 - E.A.4.2.8.9 for opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Virksomheder, der blev kvoteomfattet pr. 1. januar 2013 og som tidligere var berettiget til reduktion af den afgiftspligtige mængde efter KULAL § 5, stk. 11, kan fortsat opnå dette fradrag. Se også afsnit E.A.4.2.8.10 om bortkølet varme og bundfradrag.

Se KULAL § 5, stk. 6.

Eksempler

Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for kvoteomfattede ikke-centrale værker. Se afsnit E.A.4.4.10 for en nærmere beskrivelse af formlerne til fordeling af brændsler ved kraftvarmeproduktion. Eksemplet tager udgangspunkt i, at energiindholdet i det afgiftspligtige affald er kendt.

Eksempel 1

 

 

Brændsel

 :

Affald + Andre brændsler

Producerer

 :

Varme

Afgiftsgrundlag

 =

Energiindhold i indfyret mængde afgiftspligtigt affald 

Målinger

 :

Affald 100 GJ

Afgiftsgrundlag

 =

100 GJ

Eksempel 2

 

 

Brændsel

 :

Affald + Andre brændsler

Producerer

 :

Elektricitet + Varme

Målinger

 =

Affald 100 GJ, Andre brændsler 1.000 GJ, Produceret varme 500 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ 

 

 

 

 

 

V-formel 1,20

Produceret varme på affald

 =

Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret varme på affald

 =

500 GJ *100 GJ/(100 + 1.000)GJ = 45 GJ

Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20

 =

45 GJ/1,20 = 38 GJ

Eller

 

 

 

 

E-formel 0,67

Produceret elektricitet på affald

 = 

Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret elektricitet på affald

 =

250 GJ *100 GJ/(100 + 1.000)GJ = 23 GJ

Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67

 =

100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ