Offentlige virksomheder er omfattet af lønsumsafgiftspligten på lige fod med andre virksomheder. Ydelser, som en offentlig myndighed leverer i kraft af sin egenskab af offentlig myndighed, er dog ikke lønsumsafgiftspligtige.

I SKM2009.503.SKAT har Skatteministeriet taget stilling til lønsumsafgiftspligten for kommuner, der yder lån til indefrysning af ejendomsskatter mv. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kommunerne ikke er lønsumsafgiftspligtige af aktiviteten. Der er lagt vægt på, at der ikke er private virksomheder, der kan udøve deres virksomhed på samme retlige vilkår.

Se også

  • afsnit D.B.2.1 om hvornår offentlige virksomheder er omfattet af lønsumsafgiftspligten
  • afsnit D.A.3.2.3 om moms og andre offentlige institutioner.