RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Dette gælder dog ikke for tvangsbøder. Se INDOG § 3, stk. 3.

Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Fastsættelse efter tabel

Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltræk).

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. om tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

2. Fastsættelse efter betalingsevnevurdering

RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering, hvis skyldner indsender et budgetskema.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 om betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6

3. Fastsættelse med udgangspunkt i gældens størrelse

Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5.

4. Kulanceaftaler

RIM kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når

• særlige forhold taler for det og
• hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.5 om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.