Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, at beskatning af næringsaktier efter ABL § 17 indgår i prioriteret sammenhæng med en række øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler
  • Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler.

Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier går forud for beskatning efter en række almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 17, stk. 4. 1. pkt.

Reglen om næringsaktier går forud for følgende:

  • Datterselskabs- og koncernselskabsaktier samt skattefri porteføljeaktier i ABL § 8
  • Skattepligtige porteføljeaktier i ABL § 9
  • Personers almindelige aktier i ABL §§ 12-14
  • Aktier ejet af kapitalfondspartnere i ABL § 17A
  • Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i ABL § 22
  • Skattefri beholdning i ABL § 44
  • Hovedaktionærnedslag i ABL § 47.

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber bliver skattepligtige af gevinster på datter- og koncernselskabsaktier, hvis aktierne er en del af næringsbeholdningen. Se ABL § 17, stk. 1. Hvis der var tale om anlægsaktier ville gevinsten være skattefri. Se ABL § 8.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.4 om beskatning af datter- og koncernselskabsaktier.

Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier viger for en række regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 17, stk. 4, 2. pkt.

Reglen om næringsaktier finder ikke anvendelse på følgende:

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber ikke bliver skattepligtige af gevinster på en eventuel beholdning af egne aktier. Se ABL § 10.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.2 om gevinst og tab ved afståelse af egne aktier.