åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven (SFL).

Regel

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klagesager over skatter, told og afgifter. Reglerne findes i skatteforvaltningslovens (SFL) kapitel 19. Se lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018

►Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev reglerne om behandling af klager om ejendomsvurdering ændret. Reglerne om behandling af klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger blev også ændret, og SFL § 55 fik tilføjet en bestemmelse om, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til behandling af anmodninger om genoptagelse af vurderingssager, der afgøres af Skatteankestyrelsen.

Ændringerne skulle være trådt i kraft 1. januar 2019, men ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 blev ikrafttræden udskudt til 1. januar 2020.  

Bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 er udstedt med hjemmel i SFL § 58.◄