Definition af mellemperiode
Ved mellemperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen.
Når afdøde brugte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er mellemperioden den periode, som efter KSL §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.
Se DBSL § 96, stk. 3.
Eksempel
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
- Afdødes indkomstår er 1. juli - 30. juni.
Hvis dødsfald er sket ...
|
Så er mellemperioden ...
|
Kommentarer ...
|
2. februar 2017
|
1. juli 2016 - 2. februar 2017
|
Mellemperioden er kortere end et helt år.
|
15. september 2017
|
1. juli 2016 - 15. september 2017
|
Mellemperioden er længere end et helt år.
|
Eksempel - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
- Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
Hvis dødsfald er sket ...
|
Så er mellemperioden ...
|
Kommentarer ...
|
15. januar 2017
|
1. februar 2016 - 15. januar 2017
|
Forskudsindkomstskatter for
indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.
|
2. februar 2017
|
1. februar 2017 - 2. februar 2017
|
Forskudsindkomstskat for 2017 indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.
|
Uskiftet bo og bagudforskudt indkomstår
Når den længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet til uskiftet bo mv., så den pågældende skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III, og afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår, gælder definitionen ikke. Se DBSL § 62, stk. 5.
Se også
Se afsnit
- C.E.4.1 om afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
- C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden, når afdøde havde bagudforskudt indkomstår
På www.skat.dk findes selvangivelse/oplysningsskema for mellemperioden og vejledning hertil under emnet Rådgiver - Blanketter.