►SKM2019.95.ØLR◄
|
►I et dødsbo med to arvinger, appellanten og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Appellanten gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. Der skete dermed reelt en ligedeling mellem brødrene.
Landsretten fandt, at appellanten – som følge af sit arveafkald – ikke var arving i boet, og at forskellen mellem ejendommens handelsværdi og de beløb, som han betalte for ejendommen, derfor var en formueforøgelse, der hidrørte fra arv. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en gave, som faldt ind under boafgiftsloven, men derimod en indkomstskattepligtig gave efter statsskattelovens § 4, litra c.
Herefter – og da appellanten for landsretten havde frafaldet indsigelserne om, at skatteforvaltningslovens fristregler ikke var iagttaget – stadfæstede landsretten dommen.◄
|
|
SKM2018.184.BR
|
I et dødsbo med to arvinger, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, med en offentligt ejendomsvurdering på 3,3 mio. kr. Der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde 6 mio. kr. Den ene arving gav afkald uden vederlag, og købte ejendommen for 2.805.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct.
Retten fandt, at den valgte konstruktion indebærer, at der skatteretligt foreligger en formueoverdragelse til arvingen, der købte ejendommen, med deraf følgende skattepligt.
|
|