►Verifikation af oprindelsescertifikat (GF bilag 22-14), foretages efter toldangivelsens antagelse (efterfølgende kontrol).◄
►Hvis toldstyrelsen nærer begrundet tvivl om, hvorvidt oprindelsescertifikatet er ægte, eller om oplysningerne i det er korrekte, og hvis de foretager efterfølgende verifikation ved stikprøver, skal de anmode 3. landets myndighed, som har udstedt certifikatet, om at kontrollere, enten om oprindelsescertifikatet er ægte, eller om den angivne oprindelse er fastsat korrekt i henhold til EUTK art. 60 eller begge dele.◄
►Toldstyrelsen sender til dette formål oprindelsescertifikatet eller en kopi heraf tilbage til 3. landets myndighed, som har udstedt oprindelsescertifikatet. Hvis angivelsen er ledsaget af en faktura, vedlægges fakturaen eller en kopi heraf som bilag til oprindelsescertifikat.◄
►Toldstyrelsen giver, hvor det er relevant, en begrundelse for den efterfølgende verifikation og anfører de oplysninger, som de har til rådighed, og som giver anledning til at antage, at oplysningerne i oprindelsescertifikatet er ukorrekte, eller at oprindelsescertifikatet ikke er ægte.◄
►Den 3. lands myndighed, som har udstedt oprindelsescertifikatet, videregiver resultatet af verifikationen til Toldstyrelsen snarest muligt.◄
►Hvis der ikke foreligger et svar inden for 6 måneder efter afsendelse af en anmodning, afslår Toldstyrelsen brugen af den særlige ikke-præferentielle importordning på de pågældende produkter.◄
Se GF art. 59.