Regel

Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst efter SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.1.1 om indkomstbegrebet. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Se om ligningsmæssige fradrag under afsnit C.A.2.2.3.

Skattepligtige, der er lønmodtager i et selskab, hvori de ejer aktier eller anparter, behandles som andre lønmodtagere med hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet.

Bundgrænse

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb i 2010-niveau på 5.500 kr. årligt. Se LL § 9, stk. 1, 1. pkt. Beløbets størrelse reguleres efter PSL § 20, og er i 2019 på 6.200 kr.

Denne bundgrænse gælder dog ikke lønmodtageres fradrag for:

• Udgifter til kost og logi på en rejse efter LL § 9 A. Se LL § 9, stk. 2.
• Udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted efter LL §§ 9 C og D. Se LL § 9, stk. 2.
• Befordringsudgifter efter LL § 9 B, stk. 4.  Se LL § 9, stk. 2.
• Kontingenter til fagforeninger efter LL § 13.  Se LL § 9, stk. 2.
• Udgifter til kost og logi ved dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a.  Se LL § 9, stk. 2.
• Udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter PBL § 49, stk. 1.  Se LL § 9, stk. 2.
• Bidrag til efterlønsordningen efter PBL § 49 A, stk. 1.  Se LL § 9, stk. 2.
• Bidrag til fleksydelsesordningen efter PBL § 49 B, stk. 1.  Se LL § 9, stk. 2.
• Fradrag for underholdsydelser. Se afsnit C.A.4.3.4.
• Fradrag for gaver til almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. Se afsnit C.A.4.3.5.
• Udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold. Se afsnit C.A.4.3.2.8 om fradrag for lægdommere, vidner m.fl. om nævninge og domsmænd.