Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved en computer med tilbehør, som er omfattet af reglerne om skattefrihed.
Afsnittet indeholder:
- Definition af computer med tilbehør.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition af computer med tilbehør
Computer omfatter:
- Stationære computere.
- Bærbare computere.
Det afgørende for definitionen er, hvilken hovedfunktion det enkelte gode har.
Derfor behandles Ipads, Folio 100, Galaxy Tab og lignende som computere. Se SKM2011.607.SR.
Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer. Dette kan være:
- Computerskærm.
- Software såsom gængse tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer.
- Printer mv.
Alt skal være af almindelig størrelse og standard.
Bemærk
- "Sædvanligt tilbehør" er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder, arbejdets art samt udvikling på området.
- Monitor med tv-tuner i størrelsen 32, 37 og 42 tommer er hidtil ikke blevet anset for sædvanligt tilbehør, mens monitorer på op til 26 tommer er.
Se også
Se også afsnit C.A.5.2.4.2, som nærmere afgrænser begreberne om, hvad der skattemæssigt forstås ved en computer, og nævner de relevante afgørelser.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatterådet
|
SKM2011.607.SR
|
En Ipad er anset for en computer efter de tidligere regler om multimediebeskatning.
|
Afgørelsen kan anvendes analogt på de nye regler om beskatning/ skattefrihed af arbejdscomputer med tilbehør samt analogt til selvstændigt erhvervsdrivende.
|