Fælles skattepligtsbestemmelse

Der er en fælles skattepligtsbestemmelse for alle selskaber og foreninger, hvis skattepligtige indkomst ikke opgøres på grundlag af en indkomstopgørelse, men som en procentdel af formuen (andelsbeskatning). Bestemmelsen står i SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Betingelser

Der er to betingelser for at være omfattet af andelsbeskatningen:

  • Der er tale om andelsselskaber med mindst ti medlemmer.
  • Omsætningen med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller længerevarende overstige 25 pct. af den samlede omsætning.

Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

I tilknytning til disse to betingelser er der i SEL § 1, stk. 2 og 3, fastsat nærmere regler.

I SEL § 1, stk. 2, er der fastsat regler for opgørelse af medlemskredsen.

I SEL § 1, stk. 3, er der givet nærmere retningslinjer for, hvornår 25 pct.-grænsen må anses for overskredet væsentligt eller længerevarende, så andelsforeningen ikke længere kan anses for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og dermed af andelsbeskatningen.

Formueopgørelsen

I forbindelse ved formueopgørelsesreglerne for den skattepligtige indkomst sondres der mellem tre typer andelsselskaber:

  • Indkøbsforeninger (SEL § 15). Se afsnit C.D.8.7.3
  • Produktions- og salgsforeninger (SEL § 16). Se afsnit C.D.8.7.4
  • Blandede foreninger (SEL § 16 A). Se afsnit C.D.8.7.5

Reglerne i SEL § 14, stk. 2-8, anvendes ved formueopgørelsen, som lægges til grund for indkomstopgørelsen af andelsforeninger. Se afsnit C.D.8.7.2 om formueopgørelsen. 

Se også

Se afsnit C.D.1.1.8 om betingelserne for andelsbeskatning.