Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen for beholdning af børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, som er erhvervet før den 1. januar 2006. Reglen betyder, at gevinst på visse mindre beholdninger af børsnoterede aktier er skattefri. Tab kan i disse tilfælde ikke fradrages. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvad er betingelserne for skattefrihed?
  • Hvilke værdipapirer medregnes ved opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2005?
  • Hvilke værdipapirer kan sælges skattefrit?
  • Salg inden tre års ejertid
  • Aktier, der pr. 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ (børsnoteret eller unoteret?)
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

For at sikre skattefrihed af mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der før den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit, er der indsat en overgangsregel. Efter denne regel er gevinst på mindre beholdninger af børsnoterede aktier skattefri, hvis den skattepligtige har erhvervet aktierne før den 1. januar 2006 og visse betingelser er opfyldt. Tab kan i disse tilfælde ikke fradrages. Se ABL § 44.

Hvad er betingelserne for skattefrihed?

Skattefrihed er betinget af, at disse betingelser alle er opfyldt:

  • Kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 må ikke overstige 136.600 kr. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele perioden fra indkomstårets begyndelse til og med 31. december 2005, medregnes ægtefællens beholdning. Beløbsgrænsen udgør da 273.100 kr. (Som følge af afrundingsreglerne er beløbsgrænsen for ægtefæller 100 kr. mindre end det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige). Se ABL § 44 stk. 1.
  • Aktierne skal være erhvervet før den 1. januar 2006. Se ABL § 44, stk. 1.
  • Aktierne skal være børsnoterede pr. 31. december 2005 og må ikke i tiden inden salget have ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 44, stk. 1 og 4, samt nedenfor.
  • Aktierne skal på salgstidspunktet have været ejet i mindst tre år. Se ABL § 44, stk. 3.

Er ovenstående betingelser opfyldt, gælder skattefriheden uden tidsbegrænsning og uanset størrelsen af gevinsten ved salg.

Det er uden betydning, om kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier før den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen.

Ved en ægtefælles dødsfald i perioden fra indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005, anses samlivet for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005. Det betyder, at beløbsgrænsen for den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde er 273.100 kr. Se ABL § 44, stk. 1.

Reglen om, at de først erhvervede aktier i et selskab anses for solgt først (FIFO-princippet), gælder også for overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 5. Det har betydning i tilfælde, hvor den skattepligtige har aktier i samme selskab og med samme rettigheder, hvoraf nogle aktier er erhvervet før den 1. januar 2006, mens andre aktier er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere. 

Hvilke værdipapirer medregnes ved opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2005?

Værdipapirer der medregnes

Følgende værdipapirer medregnes:

  • Børsnoterede aktier
  • Børsnoterede investeringsforeningsbeviser
  • Børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
  • Børsnoterede medarbejderaktier (inklusive båndlagte medarbejderaktier).

Værdipapirer der ikke medregnes

Følgende værdipapirer medregnes ikke:

  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en pensionsordning
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en børneopsparingsordning
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er indlagt i en boligopsparingsordning
  • Unoterede aktier
  • Unoterede investeringsforeningsbeviser.

Hvilke værdipapirer kan sælges skattefrit?

De værdipapirer, der kan sælges skattefrit, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, er ikke fuldt ud de samme som de værdipapirer, der skal medregnes i opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005. 

Omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt

Følgende værdipapirer er omfattet af skattefriheden, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt:

  • Børsnoterede aktier mv., hvor gevinst og tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven
  • Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er et investeringsselskab, dvs. investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20
  • Børsnoterede investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 21.

Ikke omfattet af skattefriheden

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af skattefriheden, men skal alligevel medregnes ved opgørelsen af beholdningen den 31. december 2005, hvis papirerne var børsnoterede denne dato:

  • Næringsaktier, der er omfattet af ABL § 17. Se ABL § 44, stk. 5.
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19 ►(fra og med indkomståret 2020 ABL §§ 19 - 19 D - se lov nr. 84 af 30. januar 2019). ◄Se ABL § 44, stk. 5.
  • Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 22. Se ABL § 22, stk. 6, og § 44, stk. 5.
  • Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 c (visse aktier, erhvervet for lånte midler). Se ABL § 44, stk. 6, samt LV 2005-4 afsnit S.G.11.
  • Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL § 2 e (idéaktier). Se ABL § 44, stk. 6, samt LV 2005-4 afsnit S.G.14.

Fondsaktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af en tegningsret

Skattefriheden omfatter også fondsaktier, der er tildelt på grundlag af en moderaktie, der opfylder ovennævnte betingelser for skattefrihed. Se ABL § 44, stk. 2.

Skattefriheden omfatter derimod ikke aktier, der den 1. januar 2006 eller senere er erhvervet efter en tegningsret. Det gælder, selv om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, der opfylder ovennævnte betingelser for skattefrihed. Se ABL § 44, stk. 2, modsætningsvist.

Når en aktionær sælger en tegningsret, der er erhvervet på grundlag af en aktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen, skal hele salgssummen derfor beskattes, idet tegningsretten anses for anskaffet til 0 kr. Se ABL § 44, stk. 2, modsætningsvist, ABL § 25, stk. 1 og 2, og afsnit C.B.2.1.7.3.

Ændring af skattemæssig status, så aktierne ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked

Har aktierne inden salget ændret skattemæssig status, så de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked (før den 1. januar 2010 overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede), kan aktierne ikke længere sælges skattefrit. Se ABL § 44, stk. 4. Værdien på tidspunktet for ændring af skattemæssig status (før den 1. januar 2010 værdien på tidspunktet for overgang fra børsnoteret til unoteret) anvendes da som anskaffelsessum for aktierne.

Ifølge § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder (lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018) er et reguleret marked et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og 23. Ifølge § 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder er et multilateralt system ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres. Se § 3, nr. 1 og 2, samt §§ 63-83 og §§ 114-134 i lov om kapitalmarkeder. Se endvidere afsnit C.B.2.1.1.20, der indeholder nærmere oplysninger om regulerede markeder.

Med virkning fra og med den 1. januar 2006 anses omsættelige investeringsbeviser altid for optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 for børsnoterede). Se ABL § 3 (der er "genindført" ved lov nr. 254 af 30. marts 2011).

Omsættelige investeringsbeviser, der var børsnoterede den 31. december 2005 og som i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit, kan derfor fortsat sælges skattefrit, uanset om investeringsbeviserne efter den 31. december 2005 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.

Aktierne i Roskilde Bank A/S blev den 25. august 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 1,09 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. SKAT har i den konkrete situation, hvor der på suspensionsdagen ikke blev foretaget handler i OMX Nordic Exchange Copenhagens (OMX) handelssystem, henset til de OTC-handler, der blev indberettet til OMX med en gennemsnitskurs på 1,09 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. den 26. august 2008, altså umiddelbart efter suspensionen den 25. august 2008. Der er desuden henset til Nationalbankens meddelelse af 24. august 2008, der indikerer, at aktierne måtte anses for næsten værdiløse. Der er ikke registreret handler den 25. august 2008. 

Aktierne i ebh bank A/S blev den 13. november 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,05 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. SKAT har i den konkrete situation, hvor der på suspensionsdagen ikke blev foretaget handler i OMX Nordic Exchange Copenhagens (OMX) handelssystem, henset til de handler, der blev indberettet til OMX den 28. november 2008, altså efter suspensionen den 13. november 2008, med en kurs på 0,05 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. Der er desuden henset til en fondsbørsmeddelelse fra den 13. november 2008, hvoraf det fremgår, at bestyrelse og direktion i ebh bank har konstateret, at der er behov for yderligere nedskrivninger i et så betydeligt omfang, at solvensen er væsentligt under mindstekravet i Lov om finansiel virksomhed, og at ledelsen har orienteret Finanstilsynet om situationen og indledte en dialog med Afviklingsselskabet under Det Private Beredskab om den videre proces.

Aktierne i Amagerbanken A/S blev den 6. februar 2011 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er derfor overgået fra at være optaget til handel på et reguleret marked til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. Skatteministeriet har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,00 kr. pr. aktie på nominelt 3 kr. Skatteministeriet har i den konkrete situation, hvor der på suspensionsdagen ikke blev foretaget handler i OMX Nordic Exchange Copenhagens (OMX) handelssystem, henset til, at det af meddelelse af 6. februar 2011 fra Finansiel stabilitet blandt andet fremgik, at betalingen for aktiverne i Amagerbanken A/S svarede til ca. 59 pct. af de usikrede, ikke-efterstillede krav, og at bankens aktionærer måtte anse deres investering som tabt. Det samme gjaldt for ejerne af de efterstillede forpligtelser. Skatteministeriet har bemærket, at de almindelige kreditorer på suspensionstidspunktet kunne forvente at få 58,8 pct. af deres fordringer. De såkaldte "efterstillede forpligtelser" er ejerne af ansvarlig lånekapital/kapitalbeviser, herunder hybrid kapital. Se styresignal af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT).

Aktierne i Fionia Bank A/S blev den 23. februar 2009 suspenderet fra handel på NASDAQ OMX København A/S's handelssystem og er derfor overgået fra at være optaget til handel på et reguleret marked til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. Skatteministeriet har efter en samlet vurdering fundet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,01 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr. Skatteministeriet har i den konkrete situation, hvor der på suspensionsdagen ikke blev foretaget handler i NASDAQ OMX København A/S's handelssystem, blandt andet henset til, at der er indberettet en senere handel, som skete til 0,01 kr.

En nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier, der har været optaget til handel på et reguleret marked, men som er blevet suspenderet fra handel på et reguleret marked, findes i SKAT-meddelelse af 17. maj 2010 (SKM2010.324.SKAT). Fra det tidspunkt, hvor aktier ikke mere kan handles på et reguleret marked, ophører skattefriheden, og fremtidige gevinster skal derfor beskattes, mens fremtidige tab kan fradrages. For at sikre, at de gevinster og tab, som er opstået, mens aktierne kunne sælges skattefrit, stadig ikke har nogen skattemæssig betydning, skal der på det tidspunkt, hvor aktien ændrer skattemæssig status, fastsættes en fiktiv anskaffelsessum på aktierne.

Salg inden tre års ejertid

Hvis skatteyderen solgte aktierne, inden han/hun havde ejet dem i tre år, var en gevinst skattepligtig. Skatteyderen kunne fradrage et tab i udbytte eller gevinst af andre børsnoterede aktier. Se ABL § 44, stk. 3. Denne regel havde kun betydning ved salg før den 1. januar 2009. 

Gevinst og tab skulle i disse tilfælde opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Se ABL § 26, stk. 3, og § 44, stk. 3.

Derfor skulle børsnoterede aktier, der var erhvervet før den 1. januar 2006 og som indgik i en beholdning, der ikke oversteg 136.600 kr. den 31. december 2005 (for ægtefæller 273.100 kr. tilsammen), holdes adskilt fra aktier, erhvervet den 1. januar 2006 eller senere.

Gevinst og tab skulle i øvrigt opgøres efter hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Se om aktie-for-aktie-metoden i afsnit C.B.2.1.7.3.

Aktier, der pr. 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ (børsnoteret eller unoteret?)

På det tidspunkt, hvor den nye aktieavancebeskatningslov blev vedtaget (den 16. december 2005), var det uklart, om aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for børsnoterede eller ej. Der er derfor indsat en regel om disse aktier. Se ABL § 44, stk. 1.

Aktier, der den 31. december 2005 kun var noteret på NASDAQ, anses for unoterede, medmindre den skattepligtige har valgt, at aktierne skal anses for børsnoterede. Den skattepligtige skulle i så fald meddele dette skriftligt til SKAT, inden aktierne blev solgt, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. En sådan meddelelse har kun virkning i relation til overgangsreglen i ABL § 44. Se ABL § 44, stk. 1.  

Har aktierne den 31. december 2005 været noteret både på NASDAQ og på en "anerkendt" børs, anses aktierne for børsnoterede.

Det er efterfølgende fastslået, at aktier, der kun var noteret på NASDAQ, måtte anses for unoterede. Dette forhold har ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44, da ovennævnte regel gælder.

Med virkning fra den 16. oktober 2006 anses aktier, der kun er noteret på NASDAQ, derimod for børsnoterede. Dette forhold har heller ingen betydning for overgangsreglen i ABL § 44.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelse

SKM2008.605.LSR

Landsskatteretten fastslog, at kursværdien den 31. december 2005 skal opgøres på grundlag af "Alle-handler"-kursen kl. 17.00 den 30. december 2005 og ikke på grundlag af lukkekursen den 30. december 2005. Aktierne kunne derfor ikke sælges skattefrit, selv om kursværdien af beholdningen den 31. december 2005, opgjort på grundlag af "Alle-handler"-kursen kl. 17.00 den 30. december 2005, kun var 1,76 kr. over beløbsgrænsen, og selv om beholdningen, opgjort på grundlag af lukkekursen den 30. december 2005, havde været under beløbsgrænsen.

  

Skatterådet

SKM2008.831.SR

Skatterådet fastslog i et bindende svar, at den tidsmæssige betingelse i ABL § 44 var opfyldt for aktier, der var købt før udgangen af 2005, selv om valørdagen først var i 2006. Investeringsforeningsbeviser, der kun var bestilt før årsskiftet 2005-2006, kunne derimod ikke medregnes i beholdningen den 31.12.2005, da bestilling ikke kan sidestilles med et køb.

  

SKM2008.830.SR

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at det er handelsdatoen og ikke valørdagen, der er afgørende for, hvornår aktier anses for købt eller solgt og dermed også for, hvilke aktier der skal medregnes ved opgørelsen af beholdningen den 31.12.2005. Skatterådet bekræftede også, at senere køb i 2006 ikke ville påvirke skattefriheden.