Indhold
Afsnittet beskriver den skattemæssige behandling, når selskabsbeskattede vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, skattefrit omdannes til aktieselskaber.
Dette afsnit indeholder:
- Resumé
- Regel
- Skattemæssige konsekvenser for indskydende- og modtagende selskab
- Skattemæssige konsekvenser for deltagerne
- Fremførsel af underskud og kildeartsbegrænset tab
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se afsnit C.D.1.1.7 om vandselskaber og kommunale vand-virksomheder. Herunder om sammenlægning af skattepligtige og ikke-skattepligtige vand- og spildevandsforsyningsselskaber efter SEL § 13I.
Resumé
Bestemmelsen handler om de skattemæssige konsekvenser, når vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, omdannes til aktieselskaber.
Forsyningsselskaberne kan være organiseret på forskellige måder. De kan blandt andet være andelsselskaber eller foreninger. For andelsselskaber med begrænset ansvar er der fastsat regler i selskabsloven om, hvordan en omdannelse til aktieselskab skal ske. For de øvrige organisationsformer findes der ikke materielle regler om, hvordan omdannelse skal ske.
Omdannelsen sker ved, at andelsselskabet overdrager sine samlede aktiver og passiver til aktieselskabet. Herefter opløses andelsselskabet uden likvidation. Andelshaverne får ombyttet deres andelsbeviser med aktier i det nye selskab.
Konsekvensen af, at omdannelsen gennemføres skattefrit efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, er, at omdannelsen kan ske med skattemæssig succession. Det betyder, at der ikke udløses skat i form af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster i det indskydende selskab som følge af overdragelsen af selskabets aktiver og passiver. Uden skattemæssig succession ville overdragelsen udløse skat af eventuelle genvundne afskrivninger og kapitalgevinster i det indskydende selskab.
Den skattemæssige succession betyder også, at ejerne ikke afståelsesbeskattes som følge af ombytningen til aktier i det nye selskab. I stedet behandles de aktier, som modtages i stedet for de ombyttede ejerandele, som om de var købt på samme tidspunkt og for samme pris som de ombyttede ejerandele.
Bemærk
FUL § 14 l kan kun anvendes på vandforsyninger, der har ejere/selskabsdeltagere. Se overgangsbestemmelsen i § 20 i lov nr. 460 af 12. juni 2009 om omdannelse af vandforsyninger, der ikke opfylder dette krav. I bemærkningerne til § 20 i lov nr. 460 af 12. juni 2009 står følgende: "Vandforsyninger, der ikke har ejerandele, vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h. Selvom fusionsskatteloven foreslås ændret, således at også selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h omfattes af regelsættet, vil disse vandforsyninger dog ikke kunne anvende de foreslåede regler i fusionsskatteloven, fordi der ikke er nogen successionsbærere på ejersiden." Se afsnit C.D.1.1.7.
Regel
Ved lov nr. 460 af 12. juni 2009 blev der med indsættelsen af FUL § 14 l givet mulighed for at bruge fusionsskattelovens regler på omdannelse af vand- og spildevandsforsyningsselskaber. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i vandsektorloven stilles krav om, at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der indgår i den kommunale forvaltning, udskilles som aktie- eller anpartsselskaber eller overdrages til tredjemand, eksempelvis forbrugerne.
De omhandlede vand- og spildevandsforsyningsselskaber var tidligere skattefri, når de blev drevet i kommunalt regi, men blev gjort skattepligtige ved indsættelsen af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Ved vand- og spildevandsselskabernes overgang fra skattefrihed efter SEL § 3 til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, anvendes reglen i SEL § 5 D. Dette betyder, at aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, fastsættes til handelsværdien. Se afsnit C.D.1.6.5.
For de spildevandsforsyninger, der var skattepligtige efter andre bestemmelser i SEL § 1 end SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og som nu omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, er overgangen reguleret af SEL § 5 B eller § 5 C. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 4a om "små" vandforsyninger, der ikke omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, og derfor bevarer deres skattefrihed.
Afgrænsningen af hvilke selskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, svarer til afgrænsningen i § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Skattemæssige konsekvenser for indskydende - og modtagende selskab
FUL kap. 1 anvendes ved omdannelse af vandforsyningsselskaber henholdsvis spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Se FUL § 14 l, stk. 1. Dog skal FUL § 6 om formforskrifter ikke anvendes her, men derimod FUL § 13. Se afsnit C.D.5.3.1.2 om dokumentindsendelse for foreninger.
Det betyder i korte træk følgende:
- Selskabsdeltagerne skal modtage aktier i det nye selskab eller en kontant udligningssum. Se FUL § 2.
- Omdannelsesdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Se FUL § 5.
- Der skal foretages en ansættelse af den indskydende forening/selskab frem til omdannelsesdatoen, og det modtagende aktieselskab hæfter for den indskydende forenings/selskabs skatter. Der udløses ingen realisationsbeskatning af det indskydende selskab. Se FUL § 7.
- Det modtagende aktieselskab succederer i den indskydende forenings/selskabs skattemæssige status i relation til overtagne aktiver og passiver. I det modtagende selskab behandles aktiverne og passiverne derfor, som om de var anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og til de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af det indskydende selskab. Hvis det indskydende selskab har købt aktiverne i spekulationshensigt eller i næring, indtræder det modtagende selskab også i denne skattemæssige status. Som udgangspunkt fortabes skattemæssige underskud ved omdannelsen. Se FUL § 8.
- Deltagerne i vand- eller spildevandsforsyningsselskabet beskattes ikke, hvis de kun modtager aktier i det modtagende aktieselskab. Modtager de andet end aktier, eksempelvis kontantvederlag, anses det for en udlodning. Se FUL § 9.
- Fortjeneste og tab på datter- eller koncernselskabsaktier, der annulleres af det modtagende selskab, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Se FUL § 10.
- For de aktier, der ydes som vederlag i forbindelse med omdannelsen, gælder, at der succederes i anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt. Se FUL § 11.
- Omdannelsesdokumenterne sendes til Skattestyrelsen senest en måned efter den dag, hvor omdannelsen er vedtaget. Se FUL § 13.
Ved vand- og spildevandsforsyninger, der er organiseret som interessentskaber efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60, vil alle interessenter være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Dette betyder, at dette interessentskab også vil kunne omdannes til et aktieselskab via FUL § 14 l. Se SKM2010.357.SR.
SKM2010.357.SR. Sagen vedrører et kommunalt ejet spildevandscenter, der er organiseret som et interessentskab. De respektive interessenter, altså ejerkommunerne, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Skatterådet bekræftede, at et spildevandscenter, der er organiseret som et interessentskab, og som modtager spildevand fra de deltagende kommuner, kan omdannes til et aktieselskab efter reglerne i FUL § 14 l eller § 15 c, stk. 5 med virkning fra 1. januar 2010.
Skattemæssige konsekvenser for deltagerne
Deltagerne i vand- eller spildevandsforsyningsselskabet beskattes ikke i forbindelse med omdannelsen, i det omfang de modtager aktier i det modtagende selskab. Modtager andelshaveren også kontanter eller lignende, anses det for en udlodning. Se FUL § 9.
De aktier, andelshaveren modtager som vederlag for andelene, behandles ved en senere afståelse, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede andele. Modtagne aktier anses for anskaffet som led i næring, hvis de ombyttede andele var anskaffet som led i næring. Modtagne aktier anses for omfattet af ABL § 18, hvis de ombyttede andele ville være omfattet af denne bestemmelse. Se FUL § 11.
Fremførsel af underskud og kildeartsbegrænset tab
FUL § 8 om succession og underskudsbegrænsning anvendes også ved omdannelse af vandforsyningsselskaber henholdsvis spildevandsforsyningsselskaber. Som udgangspunkt er der altså ikke adgang til at overføre underskud fra det indskydende vand- eller spildevandsforsyningsselskab til det modtagende aktieselskab. Se FUL § 8, stk. 6. Det samme gælder underskud i mellemperioden og kildeartsbegrænsede tab. Se FUL § 8, stk. 7 og 8.
Når et selskabsbeskattet vand- eller spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, omdannes ved at overføre foreningens aktiver og passiver til et datteraktieselskab, sker der imidlertid ingen underskud- eller tabsbegrænsning, hvis
- det modtagende aktieselskab er ejet eller oprettet af det indskydende vand- eller spildevandsforsyningsselskab selv, og
- vand- eller spildevandsforsyningsselskabet ejer datterselskabet 100 pct.
I denne situation kan de underskud, der normalt begrænses efter FUL § 8, stk. 6, fremføres til fradrag i det modtagende datteraktieselskab. Det er en betingelse, at det modtagende datteraktieselskab ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Se FUL § 14 l, stk. 2. Modsat FUL § 14 f, stk. 2 er der ikke i FUL § 14 l, stk. 2 hjemmel til, at det modtagende selskab kan fradrage kildeartsbegrænsede tab omfattet af FUL § 8, stk. 8.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteret
|
SKM2018.627.HR
|
Sagen angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vandforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.
Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.
Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at ”hvile i sig selv”-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.
Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
|
Højesterets dom ændrer Østre Landsrets dom offentligggjort som SKM2018.179.ØLR. |
SKM2018.635.HR
|
Sagen angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vand- og spildevandsforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.
Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.
Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at ”hvile i sig selv”-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.
Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
|
Højesterets dom ændrer Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2018.91.ØLR |
Skatterådet
|
SKM2010.357.SR
|
Et spildevandscenter var organiseret som et interessentskab med ejerkommuner som interessenter. Spildevandscenteret kunne omdannes til et aktieselskab efter reglerne i FUL § 14 l.
|
|