Indhold
Dette afsnit angiver betalingssatsen på bærbare batterier og akkumulatorer og beskriver, hvordan betalingen skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Betalingssats
- Beregning
- Tidligere betalingssatser.
Betalingssats
I 2019 gælder nedenstående betalingssats i kr. pr. kg.:
Vareart |
2019 |
Markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer |
5,32 |
OBS Betalingsfristen for 2018 er senest den 15. februar 2019. Se batteribekendtgørelsens § 16.
Satsen reguleres årligt og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Se batteribekendtgørelsens § 17, stk. 3.
Beregning
Registrerede virksomheder skal beregne betalingen på grundlag af den markedsførte mængde bærbare batterier og akkumulatorer opgjort i kg. Se batteribekendtgørelsens § 16, stk. 1 og bilag 3.
Ved kg forstås den eksakte vægt af batterier eller akkumulatorer i kg inklusive elektrolyt, eksklusive vægten på udstyret, hvori batteriet eller akkumulatoren er indeholdt, emballage, brugsanvisninger, vejledninger, manualer og lignende. Se batteribekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Ved den markedsførte mængde forstås her den mængde bærbare batterier og akkumulatorer, der overdrages eller stilles til rådighed til tredjemand mod eller uden vederlag.
Tidligere betalingssatser
Nedenstående skema viser betalingssatserne i kr. pr. kg i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2018:
Vareart |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
Markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer |
6,13 |
6,22 |
5,05 |
5,12 |
5,27 |