Visse kontrakter, hvor det underliggende aktiv blandt andet er fast ejendom, aktier, tegningsretter til aktier eller aftaler om levering af varer og tjenesteydelser, kan være undtaget fra beskatning som finansielle kontrakter. Kontakt Skattestyrelsen for at få at vide, hvordan sådanne kontrakter behandles skattemæssigt.

Her kan du se, hvad du skal være opmærksom på i forhold til de mest handlede kontrakter:

Valutaterminsforretninger

Når du handler med terminsforretninger, hvor kontrakten afsluttes med en differenceafregning, er der tale om en finansiel kontrakt. Der er således ikke tale om en almindelig fordring, der er omfattet af de skattemæssige regler for fordringer i almindelighed.

Bruger du en terminsforretning til at kurssikre med, når du optager eller indfrier gæld, skal du opgøre gevinst eller tab på selve terminsforretningen, der beskattes som en finansiel kontrakt. Dette gælder dog normalt ikke, hvis gælden har sikkerhed i fast ejendom. I så fald skal opgørelse af gevinst eller tab ske sammen med selve lånet.

Swap

Har du indgået aftale om en rente- eller valutaswap, hvor formålet er at bytte renter og/eller valuta, vil der i skattemæssig henseende ikke være tale om renter. De løbende betalinger indgår i opgørelsen af gevinst eller tab på en finansiel kontrakt. Udover de løbende betalinger skal der opgøres en værdi af kontrakten ved udløbet af indkomståret, der skal indgå i den samlede opgørelse efter lagerprincippet.

Strukturerede fordringer

Strukturerede fordringer er et produkt, der består af en fordring, for eksempel en obligation eller en indlånskonto i et pengeinstitut, der helt eller delvis reguleres efter udviklingen på et eller flere underliggende aktiver. De underliggende aktiver er typisk aktier, aktieindeks, valuta, råvarer, renter med videre. Selvom strukturerede fordringer består af to elementer, skal de betragtes som én helhed.

Den skattemæssige behandling af strukturerede fordringer er afhængig af, hvornår fordringerne er udstedt, hvilke underliggende aktiver, der regulerer fordringerne, og hvornår fordringerne er købt.

Reglerne om, at en struktureret fordring i visse situationer skal anses for at være en finansiel kontrakt, blev indført den 4. maj 2005. Hvis den første kreditor har erhvervet den strukturerede fordring før 4. maj 2005, bliver den altså ikke behandlet som en finansiel kontrakt. Skattemæssigt bliver den behandlet efter de øvrige regler i kursgevinstloven.

Det samme gælder fordringer købt før 27. januar 2010, der er udstedt i danske kroner, men reguleres efter udviklingen i én eller flere fremmede valutaer. Gevinst og tab på sådanne fordringer skal opgøres efter realisationsprincippet, det vil sige, når fordringen sælges. Gevinst og tab skal medregnes i kapitalindkomsten.

Du skal dog være opmærksom på, at der her gælder en bagatelgrænse på 2.000 kr. Hvis din gevinst eller tab i indkomståret sammenlagt med gevinst og tab på andre fordringer, gæld i fremmed valuta og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke overstiger denne grænse, skal gevinst/tab ikke medregnes. Beløbsgrænsen gælder for hver ægtefælle for sig. Finansielle kontrakter er ikke omfattet af bagatelgrænsen.

Købes en tilsvarende fordring den 27. januar 2010 eller senere, anses fordringen for at være en finansiel kontrakt. Beskatning skal derfor opgøres efter de principper, der er beskrevet i denne vejledning. Opgørelse af gevinst eller tab foretages efter lagerprincippet. Tab er kildeartsbegrænset.

Udbyderne af de strukturerede fordringer betegner også fordringerne som indekserede obligationer eller garantiobligationer. De forskellige navne har ingen betydning for, hvordan de strukturerede fordringer skal beskattes.

Du kan også se, hvilket regelsæt din strukturerede fordring skal behandles efter i eksemplet.

Eksempel