| Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
| --- Afgørelser, domme, styresignaler, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2025) --- |
SKM2026.120.SR | Ikke fast driftssted ved sandsugning uden for 12 sømilegrænsen for dansk territorialfarvand (4. marts 2026) |
SKM2026.121.SR | Ikke fast driftssted ved sandsugning uden for 12 sømilegrænsen for dansk territorialfarvand (4. marts 2026) |
|
Selskaber m.v., der har indtægt ved virksomhed knyttet til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område, er skattepligtige til Danmark i medfør af kulbrinteskatteloven, jf. ►lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025◄ om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark med senere ændringer. For disse selskaber m.v. indebærer kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den subjektive skattepligt.
Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2, 3 (ophævet) og 3A skatteansættes af Skattestyrelsen, Store Selskaber, StS 01 - Kulbrinte- og Tonnagebeskatning og omfatter:
- særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kap. 2,
- kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kap. 3 (ophævet) og 3A
- anden indkomst, der er skattepligtig her til landet.
Ansættelsen af skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, der ikke tillige er omfattet af reglerne i KSL §§ 1 eller 2, DBSL § 1, stk. 2 eller 3, SEL §§ 1 eller 2, eller FBL § 1 om skattepligt, foretages af ►Skattestyrelsen, Udland 12, Nørregade 63, 6700 Esbjerg. E-mail: Hydrocarbon-tax@sktst.dk◄.